572 / 722
558
Helge Søgaard
hold til de forskellige Tider. Ved Hovedstad forstaar vi
nu først og fremmest den By, der er Adm inistrationens
Sæde, men for Pontoppidan var det det vigtigste Kende
tegn, at den var kongelig Residensby ud fra Enevældens
alm indelige Betragtning om Kongen som Statens Herre,
og for Middelalderens Opfattelse viser Erslevs vaklende
Holdning, at Spørgsmaalet ikke er saa ligetil, men frem-
byder adskillige Faldgruber. Endelig er ogsaa det Pro
blem uløst, om Pontoppidan har faaet sin Tanke om en
middelalderlig Hovedstad paa egen Haand, eller om der
har været et eller andet Grundlag, der har dannet en
ganske vist unævnt Forudsætning for ham.
Eet synes imidlertid givet. Tanken om en Hovedstad
— hvor meget man saa vil lægge ind i dette Udtryk —
har ikke været alm indelig i Middelalderens Danmark,
thi ellers vilde man sikkert støde paa den paa Steder,
hvor den nu mangler. I Saxos Fortale til hans store
Værk foreligger som bekendt ogsaa en kortfattet Be
skrivelse af Danmark, hvor der var al mulig Grund til
at omtale Roskilde som Rigets Hovedstad, tilmed da
Saxos varme lokalpatriotiske Følelser for Sjælland
maatte opfordre til det, men der findes intet herom. Hel
ler ikke Knytlingasaga har nogle Bemærkninger, hvor
den omtaler Danmarks Inddeling. Gaar man derimod
længere tilbage i Tiden til den første Omtale af Lan
dets Topografi efter den historiske Tids Frembrud,
Adam af Bremens Beskrivelse af Danmark, finder man
her under Omtalen af Sjælland:
Ciuitas eius maxima
Roscald, sedes regia Danorum
,4
og d isse Ord lader sig
kun oversætte ved: Dens (d: Sjæ llands) største By er
Roskilde, Danernes Kongesæde. Adam, som i Alm inde
lighed synes vel underrettet om danske Forhold, maa
derfor have en Forestilling om, at Roskilde er dansk
Kongeresidens. Og han staar ikke ene med denne Me
ning. Vender man sig til Roskildekrøniken, siger den om