573 / 722
Danmarks gam le Hovedstad
559
Gorm den Gamle, at han opslog sit Kongesæde paa Sjæl
land
(sedem regni apud Selandiam con stitu it) ?
og her
er der næppe tænkt paa noget andet Sted end Roskilde.
Roskildekrøniken bygger i sin Indledning for en stor Del
paa Adam af Bremen, og det er derfor nødvendigt at til
føje, at de ovenfor citerede Ord er et originalt Indskud
af dens ukendte Forfatter. Om denne Oplysning om
Gorm den Gamle er rigtig, er i denne Forbindelse lige
gyldigt, Hovedsagen er, at Roskildekrøniken accepterer
Tanken om en Residens.
Endnu en tidlig Forfatter fra Middelalderen kan an
føres, som udtrykkelig angiver Roskilde som Kongesæde,
ikke i lakoniske Sætninger som de her gengivne, men
efter sin Skik fyldig og ordrig, Saxo selv. Bemærkningen
er sk ju lt i Omtalen af Svend Estridsøns Død i Søderup
ved Aabenraa, da Kongen fremsatte Ønske om at maatte
blive begravet i Roskilde, og for egen Regning motiverer
Saxo det med følgende Ord:
Siquidem loci illiiis religio,
regibus vetusto more exculta, ut vivis sedem, ita fato
functis sepu ltu ram præstare consuerat
.e
Eller som Jør
gen Olrik oversætter det: her havde de i levende Live
deres Sæde og fandt efter Døden deres Hvilested.
Alle de tre her omtalte Forfattere synes til Fuldkom
menhed at vise, at Tanken om en Hovedstad i Danmark
ikke har været dem ganske fremmed, hvad de saa end
har bygget den paa, og de er alle enige om, at det er
Roskilde, der har indtaget denne fremtrædende Plads.
I sin Artikel fra 1889 angriber Erslev ogsaa den gamle
Tanke, at Lejre var Danmarks Hovedstad før Roskilde,
og dog findes denne Tanke ligeledes udtrykt i tidlig Mid
delalder. I Lejrekrøniken hedder det, at Dan jordede sin
Fader i en Høj ved Lejre paa Sjælland, hvor hans Fa
der havde grundlagt Kongesædet før ham
CQui post
patris obitum hereditarie possidebat regnum ; patre uero
suum Dan colle quodam apud Lethram tumu lau it Sia-