569 / 722
DANMARKS GAMLE HOVEDSTAD
Af H E L G E S Ø G A A R D
D
a Kr. Erslev og hans Generation udførte det store
Rydningsarbejde i dansk Historie, maatte meget,
der hidtil var anset som uomtvistelige Kendsgerninger,
falde. Det gik ikke for sig uden Modstand fra anden
Side, hvor man var betænkelig ved den aabenlyse Mistil
lid, der blev udtalt over for de tidligere Historikere, sær
lig fordi Huitfeldt i den Anledning maatte staa for Skud.
Fra den konservativt indstillede Side mente man, at den
nye kritiske Behandling af Kilderne gik over Maalet,
og den vakte i hvert Fald hos adskillige en Forargelse,
som vor Tid vanskeligt kan forstaa. De nye Resultater
blev imidlertid staaende, og der vil ikke længere blive
drevet h istorisk Forskning i Danmark uden en skyldig
Hensyntagen til den Metode og de Synspunkter, som Kr.
Erslev og hans Tilhængere har Æren af at have indført
herhjemme. Erslev handlede i Overensstemmelse med
den Sandhed, den svenske Etnograf Erland Norden-
skiold har udtrykt saaledes: „Vi ved, at en gal Iagtta
gelse angaaende f. Eks. et Insekts Anatomi snart bliver
kontrolleret; en gal Iagttagelse angaaende en m enneske
lig Forestilling kommer let ind i Litteraturen og bliver
der for bestandig
“ .1
Blandt det nye, Erslev naaede frem til, var ogsaa en
paa Kilderne grundet Fastsæ ttelse af Tidspunktet for
Københavns Ophøjelse til Danmarks Hovedstad. Den lille
Artikel fremkom i „T ilskueren“ 1889, men er nu blevet
gjort lettere tilgængelig ved at blive optrykt i første