571 / 722
Danmarks gam le Hovedstad
557
have haft sin fulde Virkning, saa vidt denne skulle være
at afskaffe all Biskopens Anke og Paastand. Jeg vil her
om anføre de faa Ord som findes hos Hvitfeld T. I.
p. 832“. Huitfeldt melder imidlertid intet
0111
, at Chri
stoffer af Bayern gjorde København til Residens, men
beretter kun
0111
et Mageskifte. Og Pontoppidan fortsæ t
ter: „Saa vidt Hvitfeld, som ikke melder Aaret, naar
dette er sket, men alleene i Kong Christoffers Tid. Dog
bliver det formodentlig Aar 1443, da bemeldte Konge gav
Kiøbenhavn sin saakaldte Birkeret
“ .2
Da Erslev havde paavist den Letsindighed, Pontoppi
dan havde udvist, er det ikke underligt, at alle sluttede
sig til hans nye Opfattelse, der den Dag i Dag er urok
ket. Men Erslev er standset ved Pontoppidan i sin Ud-
dersøgelse, og i de efterfølgende Linier skal det forsø
ges at føre hans Tankegang videre. Spørgsmaalet maa
have optaget Erslev, thi da han i 1895 offentliggjorde sin
Afhandling
0111
Constitutio Valdemariana, vendte han
tilbage til det i en Fodnote, fordi han et Par Steder
havde fundet Lund omtalt som
metropolis Daniæ
og
caput regni.
Medens han i sin første Afhandling udta
ler, at „Det er ganske vildledende for Middelalderens
Vedkommende at tale om en „kongelig Residensstad“
eller en „Rigets Hovedstad““, synes han nu delvis at
have forladt dette Standpunkt, idet han siger, at „man
kunde vist modsat med mere Ret tale om Lund som Ri
gets Hovedstad, naar man derved ikke glemmer, at
Forestillingen om en Hovedstad overhovedet var meget
lø s
“ .3
Det er aabenbart de ovenfor omtalte Vidnesbyrd,
der har faaet Erslev til at modificere sine Anskuelser.
Ogsaa i vore Dage kan det være svært at sige, hvad
man forstaar ved Begrebet Hovedstad, og en Definition,
anlagt saa den kunde passe paa København, vilde blive
saa vidtløftig og omfangsrig, at den vilde blive vanske
lig at arbejde med. Begrebet har haft forskelligt Ind