576 / 722
562
Helge Søgaard
lukket, at der kan være tænkt paa en erkebiskoppelig
Stad, men saa vidt det ses, findes denne Betydning ikke
i dansk Middelalderlatin.
Der er saaledes ikke Grund til at forkaste Beretnin
gerne om, at Roskilde har været Hovedstad, til Fordel
for en Ophøjelse af Lund, men begge Opgivelser lader
sig tvangfrit forene under den Form, at Danmark efter
de m iddelalderlige Forfatteres Mening har haft ikke en,
men to Hovedstæder, en kirkelig og en verdslig, Lund og
Roskilde. Om man bag denne Tvedeling tør regne med
den m iddelalderlige Adskillelse mellem det hellige og
det profane, det h immelske og det jordiske, skal ikke
drøftes nærmere.
Allerede det Træk, at man hos enkelte Forfattere i
Middelalderen skim ter en Forestilling om en Hovedstad,
gør det nødvendigt, at man lægger noget andet ind i dette
Begreb, end Nutiden alm indeligvis opfatter det. T ilsyne
ladende staar det Resultat, der her er naaet, i en afgø
rende Modsætning til den Opfattelse, Erslev har fremsat.
Hvad Erslev vil fremhæve, er den Kendsgerning, at Dan
mark i Middelalderen ikke havde en Hovedstad i vor Be
tydning af Ordet, og et saadant Centrum for Styrelsen
kan ikke paavises, naar det drejer sig om den verdslige
Stat. Det er svært at se, hvilke Overvejelser der har væ
ret ledende for de m iddelalderlige Forfattere, som har
udpeget Roskilde som Hovedstad; som sædvanlig er
Saxo den fyldigste, og efter hans Vidnesbyrd synes det
særligt at have været vejledende for ham, at Kongerne
ofte opholdt sig her og blev gravlagt her. Og paa det sid
ste Punkt er man i Stand til at efterprøve Tanken. Den
første Hersker efter Kristendommens Indførelse, Harald
Blaatand, blev begravet i Roskilde, hans Søn Svend Tve-
skæg blev først bisat i York, men senere ført til Roskil
de. Harald Svendsøns Grav kendes ikke, ligesom Over
leveringen kun har lidet at berette om ham, Knud den