HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

574

Georg Nørregaard

ejere og Maskinfabrikanter. En skarpere Kurs blev der

efter indledet, som det ogsaa viste sig under den store

Smedelockout senere paa Aaret.12 Efter den Sejr, som

Arbejdsgiverne herved vandt, kom Indførelsen af fælles

Værkstedsregler meget naturligt igen paa Tapetet, og den

16. December 1885 vedtoges „Vedtægter af 1. Januar

1886“, som blev det egentlige Grundlag for de senere

„Fælles Værkstedsregler“.13

Desværre kendes Vedtægternes Ordlyd fra 1886 ikke.

Heller ikke vides, hvilken Betydning de fik. Maaske blev

Virkningen ikke saa vidtgaaende. Aaret 1886 prægedes

af Krise og Arbejdsløshed, og lige saa lidt som i 70’ernes

Slutning behøvedes der formodentlig strenge Paragraffer

til at holde Styr paa Arbejdskraften. Efter hvad Fabri

kanterne senere paastod, maatte Vedtægterne dog stadig

anses for gældende i de følgende Aar.14

Først 1891, da Konjunkturerne igen tegnede sig

lysere, hører man atter om Værkstedsreglerne. Jernfabri

kanternes Forening udarbejdede da nye Love, og kort

efter den 1. April ophængte S. C. Hauberg nye „Fælles

Værkstedsregler (Vedtægter)“15 i Fabrikkerne i Mei-

nungsgade og paa Tagensvej. D isse Regler10 holdt sig

ikke til saa snævre Omraader af Arbejdsforholdene som

Reglerne af 1876. Først og fremmest fastslog de den nor

male Arbejdstid til Kl. 6— 18 med ikke under 2 Timers

Spise- og Hviletid. I et trykt Udkast, som forefindes i

Fabrikantforeningens Arkiv, staar der l 1/^ Times Spise-

og Hviletid. Ikke bare i Smedefaget var det i 90’erne et

staaende Stridsspørgsmaal, om man skulde holde IV

eller 2 Timers Hvil, og den effektive Arbejdstid altsaa

udgøre

10V2

eller 10 Timer. Dernæst opstilledes Regler

for Beregning af Betalingen for Overarbejde. Timelønnen

skulde være 50 % højere for Overarbejde Kl. 18— 22,

100

højere for Overarbejde derudover. Søndagsarbejde

skulde til Kl. 16 betales med 50

mere, derefter med