593 / 722
Fælles Værkstedsregler i Jernindustrien
579
brikken før Fu ldførelsen af en Akkord, som han havde
i Fællesskab ined andre Arbejdere. Parten fordeltes i
Stedet mellem Akkordholdets øvrige Medlemmer. Kun
hvis vedkommende ophørte af en ham utilregnelig Aar-
sag som Sygdom eller Indkaldelse til Militærtjeneste,
skulde han have sin Part i Overskuddet. Der blev nu
tilføjet, at det samme gjaldt for Arbejdere, der stod i
Enkeltakkorder, dog med den Tillægsbestemmelse, at en
Arbejder, der stod i Enkeltakkord og fik sin Afsked af
ham tilregnelige Grunde, fortabte Retten til Overskud
paa den Akkord, han arbejdede paa i det Øjeblik, han
afskedigedes, derimod ikke paa eventuelle andre Akkor
der, han havde i Gang. Altsaa i Retfærdighedens Navn en
lille Indrømmelse til Arbejderne.
Anledningen til disse Bestemmelser var en Strid, der
havde staaet kort Tid i Forvejen hos Koefoed & Hauberg
paa Grund af, at en Maskinarbejder var blevet afsked i
get, medens han stod i en Enkeltakkord. Affæren havde
givet Anledning til Sagsanlæg, og Hof- og Stadsretten
havde givet Firmaet Ret, idet der under Proceduren var
blevet henvist til, at Arbejderen var undergivet det op
hængte Arbejdsreglement.24
I den Skikkelse, „Fæ lles Værkstedsregler“ havde siden
1894, blev de indført i de mindre Smedeværksteder i Kø
benhavn fra Foraaret 1896.25 Fra Arbejdernes Side hæv
des, at dette foregik paa In itiativ af Foreningen af Fabri
kanter i Jernindustrien, som ved den Lejlighed med fede
Typer i Fagbladet blev skældt ud for „den mest reaktio
nære og hensynsløse Klike af Arbejderplagere i Dan
mark“.
Baggrunden for Aktionen var en optrækkende Løn
strid mellem Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening
paa den ene Side og Smedemesterforeningen og Vogn- og
Beslagsmedemesterforeningen i København paa den an
den. Smedemesterforeningen var oprettet 1862 som Af