591 / 722
Fæ lles Værkstedsregler i Jernindustrien
577
Dette syntes Fabrikanterne aldeles ikke om. I et langt
Svar af 8. Juni søgte de at undgaa en Forhandling.
Værkstedsreglerne indeholdt efter deres Formening intet
virkeligt nyt. De T ilføjelser, der var foretaget, havde kun
tjent til at gøre Udtrykkene mere præcise. Derimod
kunde man nok ønske, at der blev indført en Voldgifts
ret i Faget. Flere store Haandværksfag havde i de fore-
gaaende Aar faaet saadanne Retter indført, og Jernfabri
kanternes nye Love regnede med en tilsvarende Indret
ning i deres Erhverv. Om dette Emne kunde man derfor
tænke sig at forhandle.20
Smede- og Maskinarbejdernes Ledelse trak herefter i
Land. En Kontingentforhøjelse i Fagforbundet, der
traadte i Kraft den 1. Juli, maatte ganske vist opfattes
som Vidnesbyrd om en vis Kampvilje; men paa en eks
traordinær Generalforsamling den 13. Juli gik Hurop
imod sine første Indskydelser og fraraadede Strejke, og
Forsam lingen nøjedes med at bemyndige Bestyrelsen til
at foretage de fornødne Skridt.21
Den 21. Juli kom det derefter til et Fællesmøde mel
lem Repræsentanter for Fagforbund og Fabrikantfor
ening, hvor det lykkedes Fabrikanterne B. Stephensen,
P. Marstrand og S. C. Hauberg at overbevise Hurop om,
at Værkstedsreglerne ikke indeholdt noget afgørende nyt,
og at de i hvert Fald ikke blev taget ned igen. Man ene
des herpaa om Oprettelsen af den omtalte Voldgiftsret,
hvis første Medlemmer fra Fabrikantside blev B. Ste
phensen og R. Helweg, fra Arbejderside F. Hurop og
Jul. Christensen.22 I den følgende Maaned indtraadte en
Strejke paa Statsbanernes Centralværksted i Aarhus, som
snart viste sig at blive et alvorligt Nederlag for Arbej
derne, og siden fulgte ny Krise og Arbejdsløshed. Den
offensive Aand i F'agforbundet var dermed stækket for
flere Aar. Fabrikanterne kunde stadig sætte deres V ilje
igennem uden at spørge Arbejderne om deres Opfattelse