168 / 259
John Erichsen
Lindberg har beskrivelser af ca. 800 ejendomme i den gamle del af
byen plus Frederiksholm. Dette tal udgør således ikke en trediedel
af byens ejendomme, men et sted mellem en femte- og en sjettedel.
Når det gælder bygningsbeskrivelsernes udsagnskraft - hvad
enten vi taler om hele byen eller blot Gammelkøbenhavn plus Fre
deriksholm - er det naturligvis et spørgsmål, hvor repræsentative
de er for bebyggelsen som helhed. Hvis vi går ind på afhandlin
gens præmisser og fastholder, at ca. en trediedel af ejendommene i
dennes område er beskrevet, vil man ud fra en almindelig stati
stisk sandsynlighed sige, at man kan slutte videre herfra. Spørgs
målet er blot, om materialet er repræsentativt. Det er desværre
ikke forfatteren, der har haft mulighed for at vælge - hvis dette
havde været tilfældet, så er jeg ikke i tvivl om, at det ville have
været statistisk repræsentativt. Men er de ejendomme, der af den
ene eller anden grund blev vurderet, nu også repræsentative? Jeg
ved det ikke, men det ville have været interessant og naturligt, om
en sådan diskussion havde været ført i afhandlingen.
Nu til det tredie, sidste og største bind. Medens Del I som nævnt
er kronologisk disponeret, og Del II tematisk, udgør teksten i det
afsluttende bind en omfattende eksempelsamling, der tæller ikke
færre end 77 enkelthistorier, fordelende sig på i alt 179 ejendomme.
Her er sproget mere frigjort, de enkelte afsnit har næsten karakter
af små livfulde noveller med titler som »Gammelt stenhus i nyere
kastanielund«, »Afløseren for frillens hus på Amagertorv«,
»Betydningsfulde mænd i stort hus« og »Masser af brændevin i
bysvendenes hus«. Disse og andre emner fordeler sig ligeligt over
de ni kvarterer, undersøgelsen omfatter. Husene repræsenterer
stor typologisk og social spredning. Her er gamle og nye, store og
små, pragthuse og rønner.
Der gøres nøje rede for hver matrikels historie, som følges op af
en skildring af den bebyggelse, der i tidens løb - indtil 1728 - har
præget det enkelte grundstykke. Dette anskueliggøres yderligere i
en række illustrative tegninger, dels situationsplan med grundpla
ner af de enkelte bygninger for henholdsvis kælder og hver etage
i øvrigt, dels en opstalt eller facadetegning. Forfatteren kalder
beskedent disse møjsommeligt udarbejdede tegninger, der baserer
sig på et mylder af arkivalske oplysninger, for rekonstruktionsfor
166