173 / 259
BYEN FØR BRANDEN - i anledning af disputatsen SIRENERNES STAD KØBENHAVN
stret. Eksempelvis vil man der ikke finde Pilestræde, skønt det
optræder med hele tre eksempler i Del III. Dette svækker anvende
ligheden og overlader en del af arbejdet til brugerne.
Det fyldige matrikelregister er til gengæld særdeles velfungeren
de. Her får man - stadig ud fra matriklen af 1689 - ikke alene num
meret, men også et eventuelt navn på ejendommen (f.eks. Lecher-
bischen), ligesom det oplyses, om der er en bygningsbeskrivelse, og
hvornår den er fra. Bedre kan det ikke gøres.
Så følger navneregistret. Selv om man er historiker og holder
meget af 1700-tallet, er der vist ikke grund til at anvende datidens
princip for personregister, hvor alfabetiseringen er udarbejdet ud
fra /omavnet. Lidt upraktisk, hvis man kun kender
efternavnet
Prøv f.eks. en bygmester Pelli - vi ved ikke, om han hed Abel eller
Zacharias, men må faktisk registret igennem forfra til vi finder ham
- heldigvis allerede under M = Marcantonio. Hvordan nu med en
mand som hofmaleren Karel van Mander. Hvis man leder under K,
som hans fornavn normalt starter med, hvad det også gør i teksten,
så bliver man skuffet og tror måske, at han ikke figurerer i afhand
lingen, skønt han ejede en stor gård på Østergade. Men det gør han
- blot under C. - 1 øvrigt er det ærgerligt, at registret kun »omfatter
bygmestre, arkitekter og håndværkere, som har haft tilknytning til
udførelsen af bygninger eller bydele«. Der ligger jo et kolossalt per-
sonalhistorisk stof gemt i denne store afhandling, hvor man gerne
ville kunne finde i øvrigt omtalte grundejere og beboere.
Sidst følger det fyldige sagregister, som naturligt nok især medta
ger emner med berøring til byggeriet og bydannelsen.
Endelig sluttes udenværkerne af med en 15 sider lang ordliste
over begreber, der optræder i beskrivelserne, men som trænger til
en forklaring. Det kan være sig af byggeteknisk art eller et stykke
indbo. Dette er et overordentlig nyttigt redskab, som ikke kun er til
vejebragt ud fra de gængse oversigtsværker, men som tillige har
kunnet etableres takket være forfatterens intense arbejde med arki
valierne. Afslutningsvis aftrykkes matrikelkortene kvartersvis i
1:2000 med tonede felter for de ejendomme, der er omtalt i Del III.
Det er indlysende rigtigt, når bygningsbeskrivelserne fremhæves
som hovedkilden. Vi ser også, at der suppleres med andre relevan
te skriftlige kilder: skifter, skøder og målebreve. Men herudover er
171