BYEN FØR BRANDEN - i anledning af disputatsen SIRENERNES STAD KØBENHAVN
søg. Tegningerne er gengivet i forholdet 1:500, og vi bedes opfatte
dem som signaturer eller typer med nødvendig standardisering.
Derfor er der hverken tale om f.eks. bindingsværksdetaljer eller
facadeudsmykning. Kirsten Lindberg lover dog at fortælle om
noget sådant i teksten, hvis der foreligger arkivoplysninger. Teg
ningerne er imidlertid så detaljerede, at der er plads til at afsætte
signaturer for ovne, ildsteder og vandpumper.
De enkelte grundstykker identificeres ud fra deres respektive
matrikelnr. Forfatteren har valgt at anvende ikke det nugældende
fra 1807, men det først etablerede nr-system fra 1689 - det kan have
sine forståelige årsager, da grundstykkerne jo ikke nødvendigvis
er konstante i udstrækning. Det ville nu have været praktisk, om
vi enten fik nuværende matrikelnummer eller allerhelst nuværen
de gadenummer. Som det er, må man ty til andre hjælpemidler for
at sikre sig identifikation af en grund.
Kirsten Lindberg har det bedst, når hun er på 100% sikker grund
- her er ingen gætterier. Hvis arkivalierne ikke siger noget om
f.eks. en portfløj, ja så kommer den heller ikke med på tegningen.
Vi må nøjes med det store, tomme porthul!
Når det gælder en bygning som Liitzows imponerende gård i
Stormgade, så tegnes den rent stiliseret uden facadeudsmykning af
nogen art. Af teksten fremgår, at der på et tidspunkt har været
både pilastre (og ikke søjler, som der står) i stor orden og relief
udsmykning i trekantsfrontonen. Men forfatteren føler sig ikke
100% sikker på, hvornår og hvordan. Her kan man have lov at ty
til en arkitektonisk tolkning - hvad var normalt på den tid osv.
Man kan måske tillade sig at henvise til den store afhandling
»Købmand Michelbeckers palæ og den københavnske palladianis-
me«, der ejendommeligt nok ikke figurerer i den fyldige litteratur
fortegnelse.9 - Sådan som Kirsten Lindberg gengiver Liitzows
gård, reduceres den fra et fornemt palæ til et stort borgerhus. I det
hele taget må det fastslås, at afhandlingen ikke kan benyttes til at
give et overblik over københavnsk arkitektur i tiden lige før bran
den - dertil er facadetegningerne for skematiske. Et velkendt stort
renæssancehus som Matthias Hansens endnu eksisterende gård på
Amagertorv (nr. 6) gengives med sine to kviste uden nogen form
for udsmykning, skønt vi jo ved, at huset har - og havde - svung
ne gavle. Arkitektforskningens nestor, H.H. Engqvist, har ellers
167