174 / 259
John Erichsen
der jo andre, og man kan kun give forfatteren ret, når hun siger:
»Den primære kilde til forståelse af en bygning er den selv, men så
i mangel af bedre, da...«11 Ja, så tyr vi til arkiverne. Udover disse
helt centrale kilder er der de overlevende huse, som, selv om de er
præget af talrige ombygninger, nok kan bringes til at tale. Vi ser
ingen billeder af dem i afhandlingen og hører kun lejlighedsvis om
de - ganske vist få - bygninger fra tiden før branden, som stadig fin
des.
En anden kilde er gengivelser - samtidige eller senere - af byens
huse og gader. Afhandlingen bringer kun to eksempler, nemlig
titelvignetten, der ikke er medtaget som kilde, og så det smukke
smudsomslag med et udsnit af Hoffmanns kort og den omgivende
billedfrise af enkelte offentlige københavnske bygninger. Man fri
stes til at sige, at forfatteren har et noget knibsk forhold til billed-
kilder. En note fortæller lakonisk, »Der findes adskillige gamle stik
og billeder, som viser dele af byen. De er ikke anvendt som kilde
materiale i denne sammenhæng, dels fordi det fortrinsvis er de offi
cielle bygninger, dels fordi der er for stor usikkerhed om deres påli
delighed i al almindelighed.«12
For det første har disse prospekter jo en høj formidlingskvalitet,
og for det andet ville det have været af største interesse, om netop
Kirsten Lindberg - vor fornemste kender af København før 1728 -
ved sammenligninger havde bidraget til en nøjere kritisk gennem
gang af prospektet som kilde.13
Forfatteren konstaterer selv, at arkivalierne sjældent siger noget
konkret om f.eks. bygningskonstruktioner og bindingsværkets
karakter. Var der stokværksfremspring, hvordan forholdt det sig
med fyldtømmer (løsholdter og dokker)? En enkelt gang går det så
vidt, at et prospekt inddrages, som om nogle huse på Amagertorv
klart demonstrerer, at de var af bindingsværk, men foregav at være
grundmur.14
Hvad med farver? I afhandlingens konklusion gemmer der sig en
kort, men vigtig sætning, som lyder: »De fleste huse kalkedes«.15Så
blev vi så meget klogere - men der siges ikke noget om farven eller
farverne. Var København en munter, broget by, var der forskel på
kvartererne, var de gamle huse præget af een farveholdning og de
nyere af en anden. Var bindingsværket overkalket eller opstolpet?16
Her kan farvearkæologiske undersøgelser af de få overlevende
172