216 / 259
Anmeldelser
indflydelse den teknologiske udvikling havde på udviklingen af nye møbeltyper, og hvil
ke konsekvenser det havde for de ansatte i industrien.
Den tidlige møbelindustri i 1800'tallet var domineret af de små virksomheder, og de fle
ste af virksomhederne var placeret i København, ligesom langt det meste af den øvrige
industri på daværende tidspunkt. København var den førende møbelby i 1800'tallet.
De fleste, der var beskæftiget indenfor erhvervet, var faglærte møbelhåndværkere, og
der var kun få ufaglærte. Det meste af produktionen blev afsat til det bedre borgerskab,
men samtidig med industrialiseringen og den deraf afledte urbanisering, voksede der nye
store købergrupper frem: de velbeslåede arbejdere, den voksende gruppe af funktionærer
og mange officielle institutioner. Møbelforbruget var derfor stærkt stigende, og derved
fremkom ønsket om en standardisering af produktionen, for på denne måde at få priserne
ned, så virksomhederne kunne dække den øgede efterspørgsel. Denne udvikling betød, at
det ikke længere var rentabelt at opretholde den traditionelle håndværksproduktionsform.
Samtidig blev det efterhånden rationelt at flytte virksomhederne ud af København for at
anlægge nye fabrikker i en af de talrige stationsbyer, hvor fabrikkerne blev placeret nær ved
produktionsmaterialerne, arbejdskraften var billigere og rigelig, og efter endt produktion
var det nemt at få bragt de færdige produkter ud via jernbanen. På denne måde blev trans
portomkostningerne minimeret. Men samtidig betød det, at København mistede sin positi
on som den førende møbelproducerende by.
Erhvervet var i lang tid præget af de mindre virksomheder, der var betydeligt bedre til
at tilpasse sig markedet, men de kunne ikke producere så store serier, at stordrift kunne
betale sig. Det egentlige industrielle gennembrud i møbelindustrien, mener Carl Erik An
dresen, foregår mellem 1905-1915, hvor en stadig stigende del af produktionen går fra
håndværksvirksomhederne til fabrikkerne.
11920'erne skete der et gennembrud indenfor møbelindustrien, idet der startede et sam
arbejde mellem designerne og håndværkerne, og fabrikkerne begyndte nu i stigende grad
at producere enkeltmøbler i stedet for hele møbelsæt, dette var starten på den danske funk
tionalisme. Hvert møbel skulle kunne sættes sammen med andre møbler i et rum, og pro
duktionen gik væk fra de samlede sæt, hvoraf den billige del af branchen kaldtes slagter
sæt: dagligstuer, spisestuer, herreværelset. Det blev skæbnen for mange af de små virk
somheder, der havde specialiseret sig i at producere samlede sæt. Men da enkeltmøbler stil
lede større fordringer til produktudvikling og tilrettelæggelsen af produktionen i større
skala, var det en god gevinst for de større virksomheder. Industrien bevægede sig derfor i
perioden fra 1920-50 hen imod den designmæssige udvikling.
Møbelindustrien i Danmark har haft gode kår, da den var sikret et marked via indu
strialiseringen og den deraf afledte urbanisering, der skabte en øget efterspørgsel. Indu
strien havde ligeledes gode produktionsmuligheder, da der var en tilgang af den fornødne
arbejdskraft og produktionsmaterialer, samtidig formåede industrien at omstille sig og
opbygge en industri, der blev kendt for sin kvalitet og funktionalisme.
Hele denne udvikling fra håndværk til industri behandler bogen på glimrende vis, og
den giver derved et historisk indblik i et af de mest succesrige erhvervs historie i efter
krigstidens Danmark.
Christine Halckendorff
C. F. Wegeners dagbøger 1851-1864,1-2, Udgivet ved Hans Kargaard Thomsen. Selskabetfor Udgi
velse af Kilder til Dansk Historie 1995. 594 s., 300 kr.
Arkivaren og arkivhistorikeren Hans Kargaard Thomsen har tidligere beskæftiget sig med
C. F. Wegener (1802-93, gehejmearkivar 1848-82) og har i den forbindelse banet sig vej til
dennes breve og dagbøger, bevaret i privateje.
Hans Kargaard Thomsen giver i den 42 sider lange, særdeles velskrevne indledning en
kyndig karakteristik af dagbogsskriveren og hans historiske og nationalpolitiske forfatter
skab. Endvidere belyses den kortvarige periode efter 1848, da Wegener var aktivt politisk
214