Anmeldelser
i de militære arkiver, d.v.s. Ingeniørkorpsets danske arkiv (før 1848) i Rigsarkivet, hvor i
hvert fald pakkerne 132, 213 og 244 indeholder materiale om Lille Mølle. I det hele taget
rummer Ingeniørkorpsets arkiv adskilligt om bygninger på volden og forterrænet, herun
der også møller, ofte ledsaget af bygningstegninger og grundplaner. Det skal dog ikke
lægges forfatteren til last, men skal blot nævnes her for at gøre opmærksom på dette vær
difulde, men alt for ofte oversete, materiale.
Bogens anden del af Birgit Vorre omhandler tiden fra 1916 hvor ingeniør Ejnar Flach-
Bundegaard (1887-1949) erhvervede den da stærkt forfaldne mølle, hvis overdel var nedta
get allerede i 1897, og lod den indrette til privatbolig, medens hans virksomhed Dansk
Instrument- og Apparatfabrik A/S fik lokaler dels i dampmøllebygningen, dels i det til
hørende pakhus (opført 1857, nedrevet 1939) på den modsatte side af voldgaden.
Det var arkitekt Jens Landbo-Berthelsen som forestod ombygningen og skabte rammer
ne for det særprægede hjem Ejnar Flach-Bundegaard og hans hustru Johanne (1890-1974)
indrettede i den gamle mølleunderdel, og som står intakt i enhver detalje. Kostbarheder og
egentlige antikviteter leder man forgæves efter, men selv om de hundredevis af inventar
dele, fra store tunge møbler til de mindste nipsgenstande, hver især er uden større selv
stændig værdi, gør netop helheden det til en fascinerende oplevelse at besøge Lille Mølle.
Og med bogen som introduktion og guide er man godt hjulpet til at finde vej i de snirkle
de kroge og fornemme de holdninger, som præger hele indretningen. I de enkelte kapitler
gennemgås først virksomheden og den familiemæssige baggrund samt indretningen og
udstyret i boligens enkelte rum, og i de efterfølgende levendegøres livet på Lille Mølle ved
beretninger om beboerne og om rejser og selskabelighed. Alt er ledsaget af et smukt udvalg
af såvel ældre som nye fotos.
Afslutningsvis bringes et par kapitler om Johanne og Ejnar Flach-Bundegaards Fond
samt om Nationalmuseet og Lille Mølle, herunder 1960'ernes planer om genskabelse af
møllen som mølle. Sagen var den at den oprindelige overdel i 1897 var blevet flyttet til
Taastrup Mølle ved Holbæk. Her blev den nedtaget i 1963 og opmagasineret, men da en
genrejsning viste sig at være for kostbar, blev de brugbare dele bestemt til restaurering af
andre gamle vindmøller rundt omkring i landet
Lille Mølles fremtid er stadig uafklaret, især af økonomiske årsager, men med bogen har
forfatterne i hvert fald opfyldt et af Ejnar Flach-Bundegaards ønsker, nemlig at få nedskre
vet møllens historie.
Erik Housted
Sussie Elmann Paddison: Bryggen - den glemte bydel. Udg. af Island Brygges Lokalhistoriske Fore
ning og Arkiv. 1995. Distribution: Bryggens Boghandel; 178,- kr.
Bryggen kunne være et slangord for et bryggeri, men i denne sammenhæng betegner det en
hel bydel i København, nemlig Islands Brygge. Bydelen har i øvrigt fået sit særprægede
navn, fordi islandske passagerskibe omkring århundredeskiftet lagde til ved et lille kajom
råde ved Langebro, hvad der ikke helt tydeligt fremgår af bogen, og den interessante nav
neskik med islandske gadenavne er der ikke gjort meget ud af.
Islands Brygge fylder ikke meget i de gængse værker om Københavns historie, hvilket
måske skyldes, at området kun er ca 100 år gammelt. Det ved nogle medlemmer af den ini
tiativrige forening »Islands Brygges Lokalhistoriske Forening og Arkiv«, og derfor har de
udgivet en bog med titlen Islands Brygge- den glemte bydel. Et stort indsamlingsarbejde af
først og fremmest billeder ligger bag bogens tilblivelse.
Der er flere delafsnit i bogen, hvoraf to hoveddele er afsnittene »Bryggen i Glimt« og
»Bryggen 1880-1994«.
»Bryggen i Glimt« beretter med en uddybende tekst bydelens historie fra »barndommen«
op til i dag. Tekstsiderne er suppleret med illustrationer, fortrinsvis fotografier. Teksten er
summarisk. Der fortælles historie om lokaliteter som havnen, Langebro, Artillerivejs Kaser
ne og det lille fiskerlejeagtige område Nokken. Billedstoffet er nye optagelser og ældre fotos.
210