207 / 259
Anmeldelser
svær at skabe i det nu og for let at udslette i det gamle. Det er en sandhed, der er blevet
almindeligt anerkendt i de 30 år, der er gået siden den første bog om Søerne udkom i 1966.
I dag bygger vi de nye byer på bar mark og ikke på nedrevne bydele rundt om Søerne,
sådan som adskillige arkitektforslag i 1950-60-erne foreslog det.
Sortedamssøen, Peblingesøen og Sankt Jørgens Sø, der i 1800-tallet blev betragtet somKø
benhavns bud på Seinen i Paris, er måske i dag en endnu vigtigere del af den moderne storby
og Kirsten og Poul Strømstads bog giver den kulturhistoriske baggrundsviden, der er nød
vendig for at kunne planlægge Søernes fremtid, så den udvikling en levende by altid vil væ
re i, bliver en forandringsproces, der sikrer nye værdier uden at ødelægge de gamle værdier.
Jørgen Selmer
Københavns Rådhusplads, udgivet af Stadsingeniørens Direktorat 1995. Illustr. i sort/hvid og farve.
Dette hefte på små 60 sider er udgivet i anledning af at rådhuspladsen har fået ny belæg
ning - muslingeskallen er tilbage igen - og den meget omstridte bygning vis-à-vis rådhuset,
men heftet har åbenbart skullet være klar til kulturbyåret 1996, så der har ikke været tid til
at få et billede med af pladsen, da arbejdet var færdigt, ærgerligt nok.
Det er en billedbog med tekster. Billederne er udvalgt af Torben Ejlersen, der formo
dentlig også har været indblandet i teksterne. Alle tekster er både på dansk og på engelsk.
Der begyndes med to sider tekst om rådhuspladsen og dens forhistorie, ledsaget af Eckers-
bergs akvarel af området indenfor Vesterport fra 1809. Derefter følger i kronologisk række
følge fotografier, malerier, tegninger m.m. af og fra rådhuspladsen. Pladsens udvikling er
udmærket illustreret med denne bog.
Et fotografi af en frugtvogn og en aviskiosk med rådhuset i baggrunden er dateret til ca.
1955 og anbragt mellem et billede fra 1955 og et fra 1958, så det er ikke bare en trykfejl.
Reklamerne for Fyffes' Bananer og Ude og Hjemmes bogstaver placerer nemlig straks bil
ledet i 1930rne, og personernes påklædning siger ca. 1935, måske lidt tidligere, 1934?.
Rådhusbiblioteket kan da også i løbet af et par minutter efter et opslag i Dansk Bogforteg
nelse fortælle, at »Oplyseren« til 25 øre, for hvilken der er en reklame på kiosken, kun
udkom i 1934. Sedlen om, at BT har et pinsenummer og udkommer sommorgenavis 2. pin
sedag er sikkert sat op pinselørdag, og rådhusuret er med på fotografiet. Så mon ikke bil
ledet er taget sådan cirka den 19. maj 1934 tyve minutter i fire om eftermiddagen?
Der er faktisk et billede med af rådhuspladsen, som den ser ud nu, i form af et fotografi
af en hvid model, nok den, efter hvilken politikerne vedtog udformningen af pladsen. Der
står den nye store sorte bygning, set skråt fra oven, ikke så dårligt til Helmerhus, »Utrechts«
bygning, som den kom til i virkeligheden, set nede fra pladsen.
Egil Skall
Anne Ørbæk Jensen & Lisbeth Ahlgren Jensen: Musikalsk byvandring i København. C.A. Reitzel
1995,176 sider, kr. 195,00.
I København finder man ikke så få komponistmonumenter og mindeplader, og der er tal
rige bygninger, som er eller har været i brug i musiksammenhæng, så ideen om en musi
kalsk byvandring er sådan set god nok. Den er foretaget i den foreliggende bogs 40 afsnit,
som hver er forsynet med et storartet helsides fotografi. Dog kan det indledningsvis kon
stateres, at vandrelysten ikke forudsættes at være overvældende stor, eftersom læseren
hverken føres til Frederiksberg eller til Christianshavn - tanken om at gøre brug af Hoved
stadens Trafikselskab har åbenbart ikke været nærliggende.
Også på anden vis opdager man hurtigt en begrænsning. Opdelingen på de 40 relativt
korte afsnit har helt tydeligt været snærende. Det har skullet »gå op« med overskrift, tekst
og et helsidesbillede, og det er gået ud over den topografiske side af sagen. Der er således
ikke engang blevet plads til at bringe illustrationer af samtlige omtalte komponistbuster og
205