Previous Page  204 / 259 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 204 / 259 Next Page
Page Background

Anmeldelser

Andre kvinder blev 20 år senere totalisoleret, for deres egen og samfundets skyld. Det

beskriver Anette Warring i Bag pigtråd. Tyske flygtninge i Danmark 1945-1949.

Og endelig slutter vi helt oppe i nutiden med Minna Kragelunds beskrivelse af det moder­

ne syn på den klassiske håndarbejdsundervisning, Ud af flinkeskolen. Akademisering af

håndarbejde som undervisningsfag. Grundlaget for artiklen er de 69 studerende, der var

aktive i Lærerhøjskolens Åben uddannelse i Tekstilfag 1992-94.

Disse meget forskellige dyk i kvindehistorien giver læseren lyst til mere, og mon ikke der

er håb. På allerførste side i den første artikel står der: Dette kildemateriale har ikke tidlige­

re været benyttet til systematiske studier. - Man sidder tilbage med en fornemmelse af, at

vore arkiver må rumme uanede mængder af materiale om kvindehistorie, om hvilket det

samme kan siges. Og man må af hjertet ønske forfatterne god jagt.

Brita Olsson

Leif Thorsen: H. P. Sørensen. Arbejdsmand. Chefredaktør. Overborgmester. SFAH's skriftserie bd.

34,1994,154 s, kr. 150.

H. P. Sørensen kendes nok ikke af mange i dag, men før krigen var han en til tider kontro­

versiel redaktør af Social-Demokraten, og efter krigen sad han som socialdemokratisk over­

borgmester (1946-1956) - elsket for den måde han forstod at tage hele byen til sig, rolig, bred

og ligetil (s. 135). Det er fuldt berettiget, at H.P. Sørensen får en biografi, og Leif Thorsens

bog kommer rundt om vigtige sider af hans liv, ikke mindst det offentlige.

Biografien falder, som titlen angiver, i tre dele centreret omkring H.P. Sørensens virke

som - socialist, journalist og kommunalpolitiker. Socialist var og forblev han livet igennem,

skrive gjorde han for det meste, mens kommunalpolitikken var en fase i H. P. Sørensens liv.

Hans udvikling som socialist spænder fra ung, radikalt indstillet socialdemokrat, der sym­

patiserede med den russiske oktober revolution 1917 over journalisten, der lå til venstre for

partiledelsen frem til den kompromissøgende kommunalpolitiker og den satte socialde­

mokratiske overborgmester. En snarere typisk end atypisk udvikling for en ledende social­

demokrat. Bag den politisk-ideologiske forudsigelighed gemmer sig et liv, der var anderle­

des - dramatisk og omskifteligt.

H. P. Sørensen var ikke den første arbejder, der gjorde springet ind i kommunalpolitik.

Hans forbillede og forgænger, den navnkundige maler Jensen, blev landets første socialde­

mokratiske borgmester i 1903.

H. P. Sørensen var med i de formative år efter 1. verdenskrig (1914-1918), da Socialde­

mokratiet udviklede sig fra klasse- til folkeparti under Borgbjergs og Staunings ledelse. Det

prægede ham - mere end han prægede udviklingen, og forfatteren fastslår, at han forblev

»socialist i den danske socialdemokratiske udgave« (s. 13) bevarende sin socialistiske frem­

skridtstro gennem alle omskiftelser.

I en række glimt - barndom, ungdom, uddannelse, ægteskaber - tegnes kalejdoskopiske

billeder af den unge mand og arbejdsmand. Et sted hedder det, at han i sin ungdom var

modstander af fagbevægelsens centralisering, gennemført af hans senere forbillede Jens

Jensen omkring år 1900. Det kunne have været spændende med nogle uddybende forkla­

ringer. Senere beskrives H. P. Sørensens modstand mod ministersocialismen - det at sætte

en socialdemokrat ind i en ikke-socialdemokratisk regering - som blev virkeliggjort med

Staunings indtræden som minister uden portefeuille 1916 i den radikale regering.

Andet hovedafsnit »Journalisten« følger H. P. Sørensens vej fra de første artikler i de teo­

riorienterede tidsskrifter Fremad og Socialisten, til han bliver professionel pressemand.

Som redaktionssekretær var han med til at søsætte et nyt socialdemokratisk blad Klokken

5 i 1918. Det blev en overgang fra et kritisk ungdoms- og venstrefløjsmiljø til mere etable­

rede kredse. Og i 1924 blev han rigsdagsmedarbejder på hovedorganet Social-Demokraten,

da redaktøren, Borgbjerg, blev minister i den første socialdemokratiske regering (1924-26).

Fire år senere i 1928 indtog H. P. Sørensen redaktørstolen og året efter chefredaktørstolen

på en af landets største aviser

202