208 / 259
Anmeldelser
mindeplader, og det virker noget utilfredsstillende, når fotografen Torben Klint nu allige
vel har været turen rundt.
Med udgangspunkt i Lurblæserne guides man afsnit for afsnit frem gennem musikhi
storien, der i modsætning til det historisk-topografiske er forfatternes egentlige gebet. Og
det er faktisk lykkedes i de 40 afsnit at give en overskuelig og letlæst musikhistorisk over
sigt, som man sådan set godt kan anbefale som introduktion helt løsrevet fra enhver form
for fodsport. Skulle man føle trang til yderligere fordybelse i emnet, henvises i litteraturli
sten dels til Nils Schiørrings trebindsværk - Musikkens Historie i Danmark - fra 1977-78,
dels er der suppleret med henvisninger til væsentlige arbejder udkommet siden da.
Alt i alt er de mange afsnit udarbejdet særdeles indsigtsfuldt om end ikke med meget
sans for det finurlige. Anmelderen har kun et enkelt sted følt sig motiveret til højlydt at
trække på smilebåndet. Til gengæld må det siges at være en fornøjelig omstændighed, at
man i sin tid ved Rosenborg Brøndkuranstalt hver morgen indledte den musikalske under
holdning med en koral, inden der kommere muntre toner på programmet. Og ikke mindst,
at ateistiske brøndgæster på et tidspunkt gjorde ophævelser over dette kristelige indslag.
Der er altså god orden i det musikhistoriske. Og når det gælder det mere generelle, for
bliver det ved småtingene. Jo, det er nu da almindelig anerkendt, at prinsesse Louise
Augusta var datter af Struensee (s. 114). Og den nuværende landsretsbygning, Frederik IV.s
store operahus, rummede i årene fra 1884 ikke blot Landstinget, men den hele Rigsdag (bil
ledtekst s. 26). Det var faktisk i bygningen på hjørnet af Bredgade og Fredericiagade, at for
fatningskampen udspandt sig, og først i 1918 kunne såvel Folketing som Landsting rykke
ind på det nuværende, genopbyggede Christiansborg.
Anders Monrad Møller
Bo Bramsen (red.): Strandvejen før og nu. Bd. 1-2. 1995. 447
+
431 s., kr. 499,--
Strandvejen er det bedre Københavns forlængelse om sommeren. Strandvejen er Danmarks
længste villavej. Det er et par af de karakteristika, der - først og sidst - i dette værk hæftes
på denne vejstrækning. Det er københavnernes sommerlige fornøjelser, både de folkelige
kilderejser og det bedre selskabs liggen-på-landet, der for et par hundrede år siden gjorde
den smukke, men umagelige vej langs kysten til en del af kulturen i København. Allerede
inden da havde fiskerne langs Sundet ernæret sig ved at forsyne byens befolkning med fisk.
Det var strækningen ud til Klampenborg, der først knyttedes til hovedstaden, men alle
rede ved århundredskiftet udstraktes bebyggelse og trafikforbindelser længere opad
kysten i et sådant omfang, at beskrivelsen som Danmarks længste villavej tilfulde er dæk
kende. Og at det er en af de absolut bedre villaveje, hersker der ikke tvivl om.
Denne udvikling beskrives udmærket og veleksemplificeret i gennemgangen af den 40
kilometer lange vejstrækning, begyndende ved Svanemøllen. Der redegøres for bygninger,
personer og begivenhedsforløb, knyttet til de enkelte lokaliteter og områder.
Historien er også trafikforbindelsernes, transportmidlernes og vejsystemets, og bebyg
gelses- og beboelsesmønstrets udvikling, Københavns vækst ud i Gentofte og udviklingen
af helårsvillabeboelsen på afstand af arbejdsstedet.
Værket er i ide og form som de for få år siden udsendte København før og nu - og aldrig.
Bo Bramsen har udvalgt og opsat billederne og skrevet billedteksterne, medens en række
forfattere har skrevet brødteksten.
Vejen selv og trafikforbindelserne beskrives i et indledende og et afsluttende afsnit.
Ved udvælgelsen af billederne har Bramsen støttet sig kraftigt på de lokale arkivers, muse
ers og bibliotekers billedsamlinger. Der findes i kommunerne i dette område en række
meget gode samlinger, og værket illustrerer fint værdien af sådanne velordnede institutio
ner.
Bo Bramsen noterer i forordet, at de kommunale billedsamlinger i de otte kommuner, som
Strandvejen passerer, har leveret 800 af værkets 1000 billeder - vederlagsfrit, på nær en, hvis
billeder så praktisk taget ikke er benyttet. »Museernes afgiftspest har således endnu ikke
206