213 / 259
Anmeldelser
Det andet hovedafsnit, »Bryggen 1880-1904«, er en ren billeddel, som indeholder et hav
af interessante nyere og ældre fotografier fra området. I et særskilt afsnit behandles de
enkelte gader. Bogen afsluttes med en tidstavle.
Værdien af det store indsamlingsarbejde, som foreningen har lagt for dagen ved at ind
samle og få optaget fotografier af lokaliteter og begivenheder fra området, bevises blandt
andet af de interessante og unikke billeder, som præsenteres i bogen. Den må i det hele
taget betegnes som et stykke pionerarbejde, og den giver inspiration til fortsatte og uddy
bende studier i Bryggens historie.
Man kunne forslå som studieobjekt, at man interesserede sig for de enkelte bygningers
historie herunder de spekulative elementer fra bygherrernes side. For eksempel siger en
oplysning om, at man kunne bo gratis i en måned i en femværelses lejlighed omkring
århundredeskiftet noget om byggeaktiviteten på stedet på det tidspunkt. Ole Brages
spændende barndomserindringer fra Bergthoras Teatret kunne give anledning til, at fore
ningen gør mere ud af erindringsindsamling. Realkommentarer, eksempelvis hvem der har
taget billedet, hvor billedet findes, og en nøjere gennemgang af de enkelte billeder, mang
ler gennemgående. Helt galt går det i et kapitel om ekskursioner, som foreningen har fore
taget. Her ville det i øvrigt være interessant med et kapitel om slentreture i området.
Bogen er et gennemtænkt stykke formidlingsarbejde, og den kan kun vække interessen
for Islands Brygges historie.
Hasse Neerbek
Valdemar Dan-Jensen: I den hvide etatsråds fodspor, Krohns Forlag 1995.
«1 den hvide etatsrådsfodspor« følger arkitekt, etatsråd og kreditforeningdirektør Rogert
Møllers virke i København, fra han ankom til byen, med et par nye træsko, en madpakke
samt to kroner, til han dør, som en højst anerkendt arkitekt, hvor flere af byens markante
huse bærer hans navn. Han oppebar sit tilnavn »Den hvide etatsråd«, da hans store skæg
og manke med tiden blev ganske hvidt.
Rogert Møller blev født i 1844, i 1858 drog han afsted til København, hvor han blev opta
get på Hærens elevskole. Da han var en dygtig tegner, blev han i 1862 ansat som aspirant i
Generalstabens topografiske afdeling, i 1870 forlod han hæren og fik ansættelse i Køben
havns Brandvæsen. Han blev hurtigt familiefar, med en større børneflok, og da man på
daværende tid ikke kunne ernære en større familie via et offentligt embede, begyndte han
i sin fritid at assistere den kgl. bygningsinspektør Vilhelm Petersen.
Derved kom han i kontakt med en række grundejere, der værdsatte hans praktiske sans. I
Weilbachs kunstnerleksikon findes der en udtalelse om Rogert Møller, der rammende beskri
ver hans virke »Rogert Møller var en selfmade Mand. Hans Produktion betyder intet i kunst
nerisk Henseende, men er typisk for Tidens Byggespekulation. Hans praksis var meget stor«.
Valdemar Dan-Jensen tager læseren på en rejse gennem København, hvor han udførligt
beskriver Rogert Møllers prægning af især Vesterbro, det bliver sagt, at han i sin tid byg
gede hvert andet hus i på Vesterbro. Samtidig berørte hans aktiviteter også Fredriksberg og
de nordlige bydele. Der er ligeledes en beskrivelse af de engelsk inspirerede cottager i Hel
singør, der også blev opført med Rogert Møller som arkitekt.
Rogert Møller var en højst nuanceret arkitekt idet han både mestrede at bygge huse i den
hollandske renaissancestil, jugendstilen, klassicistiske stil og i den gotiske stil. Derved giver
bogen også en indsigt i de forskellige stilarter. I en lejlighedssang ved hans 70-års fødsels
dag blev der sagt, at han mestrede alt fra slotte til stalde.
Valdemar Dan-Jensens beskriver husene, deres arkitektoniske særpræg og deres anven
delse; herudover retter han en række skarpe angreb på de tilbygninger, der i dag gør, at
husenes skønhed overses p.g.a. facaderenoveringen eller mangel på samme. Engang imel
lem sidder læseren tilbage og føler sig som deltager i et korstog mod de butikker, der i dag
maltrakterer husenes facader i en sådan grad, at man helt overser de arkitektoniske fortrin
husene har. Men desværre har Valdemar Dan-Jensen ret, mange af de facaderenoveringer,
211