210 / 259
Anmeldelser
Men læsningen giver desuden anledning til at efterspørge en grundig Amagerbrohisto
rie, hvad også Nørrebro og Vesterbro venter på.
Torben Ejlersen
Erik Housted: En matador på Amager. Eberts Villaby og dens grundlægger Hermann Ebert. Forla
get A'mar 1996. 156 s. ill.
I hundredåret for stiftelsen af grundejerforeningen Eberts Villaby har foreningen udgivet
dette jubilæumsskrift, forfattet af dens kasserer Erik Housted, der allerede er kendt for fle
re lokalhistoriske arbejder.
Bogen indledes med en udgave af grosserer Hermann Eberts selvbiografi, skrevet kort
før hans 80-årsdag i 1935 og et år før hans død. I al sin kortfattethed tegner den et fascine
rende selvportræt af en self-made mand og et eksemplar af den type erhvervsmænd fra det
19. århundredes anden halvdel, som kaldes »grundere«.
Næringsfrihedsloven af 1857 og de gunstige økonomiske langtidskonjunkturer bød, frem
til 1. verdenskrig, mænd med mod, handlekraft og snilde store muligheder for at skabe sig
velstand og indflydelse - uden at have arvet social position eller formue som udgangspunkt.
Typisk var det heller ikke særlig fagkundskab, der bragte dem frem; deres kvalifikation var
helt enkelt evnen til at få virksomheder til at blomstre og penge til at yngle.
Hermann Ebert voksede op på Amager - i Kastrup, hvor hans far var arbejder, og han
selv blev »hyttedreng« på glasværket. Efter konfirmationen kom han i urtekræmmerlære. I
1880 fik han, 25 år gammel, egen forretning, og så gik den derudaf - efter alle grunderes
maxime: Bliv
ikke
ved din læst. Ebert startede et kaffebrænderi, siden en kaffesurrogatfa-
brik og drev engroshandel med produkterne. Tidligt slog han sig på den økonomiske akti
vitet, der i det eksplosivt voksende København var særlig attraktiv, og som blev hans spe
ciale: boligbyggeri. Det førte så igen til, at han grundlagde et maskinsnedkeri og blev
medejer af et teglværk. Et afsnit i bogen redegør for Eberts samlede, meget omfattende
byggeaktivitet.
Med den voksende formue fulgte indflydelse og anerkendelse både lokalt og i større
sammenhæng. Blandt meget andet blev Ebert formand for Tårnby sogneråd og gled derfra
efter Sundbyernes indlemmelse 1902 ind i Københavns borgerrepræsentation. I 1908 sad
han og græmmede sig over den store københavnske byggekrise, da ind ad døren kom - et
ridderkors: »Dette mit ridderkors kom til mig som i sin tid Dannebrog, der faldt ned fra
himlen... jeg fik nyt håb og tilliden til mig selv tilbage«.
Hermann Eberts største og dristigste projet var uden al tvivl den villaby, der bærer hans
navn, og hvis tilblivelse og første udvikling bogen grundigt skildrer. Når man som nær
værende anmelder har levet de første 30 år af sit liv i Eberts Villaby, byder disse afsnit
naturligvis på stærkt engagerende læsning - og en fristelse til at fortabe sig i ren nostalgi.
Jeg skal søge at koncentrere mig om et par motiver af mere almindelig interesse.
Starten på projektet var, at Ebert i 1894 købte et 16 tdr. land stort areal i trekanten mel
lem Amagerbrogade og Kirkevej (nu Englandsvej). Hans plan gik ud på at udstykke area
let i omkring 150 villaparceller, og selv stå for bebyggelsen af dem. Han engagerede sig
således ganske kraftigt i projektets finansiering, men begrænsede risikoen ved først at
påbygynde opførelsen af de enkelte villaer, når de var solgt, og minimerede byggeomkost
ningerne ved i vid udstrækning at arbejde med det samme arkitekt/håndværkerteam - og
ved at benytte sit eget maskinsnedkeri.
Men dristigt var det - også på grund af beliggenheden. Tilsyneladende opfattede folk på
den anden side af broerne dengang Sundbyerne som det rene Klondyke. »Sundbyerne tæn
ker vi os som et slags Utterslev Mark med dettes berygtede fattigdom og uhumskheder«,
lyder et citat af en københavnsk journalist. Og derud ville Ebert altså lokke folk, der aspi
rerede til at blive villaejere!
Når det faktisk lykkedes, skyldtes det formentlig først og fremmest, at han tilbød en vil
la (om ønsket med 2 lejligheder) for en kontant udbetaling på 1000 kr., hvad der viste sig
208