42 / 259
Kirsten Lindberg
Plafond:
den flade del af loft, som er dønniket (pudset med stukkatur).
Pram:
mængdemål svarende til, hvad der kunne fragtes på en pram.
Skelne:
eller skielle; at anvende skellekalk, detvil sige pudsekalk og kalk til
fugning/tætning af tage.
Skunk:
ydermur mellem øverste etageadskillelse og tag.
Stived:
korte rafter, hvorpå lerklining er klasket i tavlene i bindingsværkshus.
Støbt kalk:
udrørt kalk klar til brug. Først knuste kalkslagere den knuste kalk i
småstykker, dernæst læskedes kalken med vand, så der dannedes mel
kalk, sluttelig rørtes denne op til vællingesubstans.
Støjler:
lodret pind mellem rem og løsholt i bindingsværk til brug for fletværk,
hvorpå lerklining kunne fæstes.
Tagvindue:
lille, lavthængende kvist, hvis tag er en flig af hovedtaget (en slags
taskekvist).
Terlumtej:
vægbetræk af halvt uld, halvt linned (hør), løsere i vævningen end lin
ned normalt er.
Vedhammer:
opbevaringssted for brænde, oftest en bygning eller del af bygning.
NOTER
1.
Matr.nr. 14/1689 = 11M/1756 = 9/1806 i
Købmager Kvarter.
2. Kbh.s Dipi., IV, nr. 129, s. 118 + II, nr.
227, s.220f.
3. Om ejerforholdene se H.U. Ramsing:
Københavns Ejendomme 1377-1728,
VIII Købmager Kvarter.
4. Kbh.s Dipi., VI, nr. 58, s. 28ff.
5. Udtrykket mærkelig er gængs i diverse
lejebreve fra 1400-tallet og videre frem i
tid; det var en positiv betegnelse, idet
der mentes et byhus i (mindst og oftest)
to etager af bindingsværk og med tegl
tag; i V.A.Secher: Corpus Constitutio-
num Daniæ, II, 1889f, nr. 133, defineret
som et hus muret mellem stænger og
tækket med tegltag.
6
. R. Mejborg: Borgerlige Huse, særlig
Kjøbenhavns Professorresidentser 1540-
1630,1881.
7. Se note 6, s. 28.
8
. Kbh.s Dipi. I, nr. 216, s. 304.
9. Om det københavnske byggeri før 1660
kan ses yderligere i Kirsten Lindberg: Si
renernes Stad København, bind 1, 1996.
10. P.F. Suhm: Udtog af en Reise til Dan
mark år 1600,1794, s. 100.
11. Kbh.s Byting, Skødepr. II, 1682-1692, fol.
18, LA.
12. Kbh.s Dipi. VII, nr. 43, s. 41f.
13. Gotfried Fuchs: Ulyckelige Hendelsers
lyckelige Hindrelser, 1701.
14. Bl.a. i Carl Bruun: Kjøbenhavn, II, s.
625f, berettes om grevens lidet succes
fulde ledelse af bygningskommissio
nen.
15. De befinder sig alle under Prioritetsvur
deringerne for
matr.nr.10, Købmager
Kvarter, KSA.
16. Balles optegnelser er gengivet i Gerh.L.
Grove: Kjøbenhavns Huse og Indvaane-
re efter Branden 1728,1906.
17. Matrikelkortet er gengivet i Ramsings
kvarterbog, se note 3.
18. Kbh.s Byting, Skødepr. IV, 1699-1701,
fol. 83, LA.
19. Vilhelm Lorenzen: Gammel dansk Byg
ningskultur. Københavnske Palæer; i
Medd. fra Foreningen til gamle Bygnin
gers Bevaring,
2.rk., 5. bd., 1922, s. 35.
20. C. Nyrop: Kjøbenhavns Murer- og Sten
huggerlav, 1907, s. 166f + 413.
21. Vilhelm Lorenzen
m.fl.: Den danske
Centraladministration, 1921, s. 52.
22. Beklageligvis er denne rapport udfær
diget på tysk, som har voldt artiklens
forfatter svare problemer; det kan såle
des ikke udelukkes, at der fremgår mere
40