44 / 259
Krudttårnseksplosionen onsdagen den 31. marts
1779
Af Carsten Meyer
Krudttårnet og Rosenkrantz Bastion
På den sidste dag i marts 1779 var vejret blevet noget køligere, end
det havde været de forudgående dage. Vejret indbød ikke til spad
sereture på volden.1 Vagten ved krudttårnet på Rosenkrantz Basti
on ventede på afløsning, og Østerport havde allerede været åben i
mange timer. Netop som vagtafløsningen fandt sted klokken 10
minutter over 9, lød der ud over den ganske hovedstad et øre
døvende brag, der blev efterfulgt af en kraftig rystelse og trykbøl
ge, der i et nu forvandlede de nærmeststående træer, møller og
huse til ruiner, og som sønderlemmede og dræbte de personer, som
befandt sig i nærheden af eksplosionsstedet. Tage, vinduer og ruder
blev ødelagt i en stor del af byen - ja, endog uden for voldene.
Det gamle krudttårn var simpelthen forsvundet, tilbage var der et
hul i jorden, mur- og stenbrokker. Trykbølgen blev på de fleste sider
mødt af bastionens volde, men ind mod byen havde den frit løb hen
over Grønland, som den dengang ubebyggede plads hed mellem
Nyboder og volden. På trods af de beskyttende volde blev der rap
porteret om skader uden for Østerport og ved Blegdammen, og selv
i det beskyttede Kastel blev der meldt om skader.
Ulykken kom til at koste de københavnske indbyggere flere
100.000 rdl. og fik afgørende betydning for krudtopbevaringen i
København.
Ejendommeligt nok ved vi meget lidt om selve krudttårnet. Tår
net var af ældre dato, men hvornår det er opført og af hvem, har det
ikke været muligt at opspore gennem det bevarede kildemateriale.
I nogle fremstillinger2 angives årene 1671-1673 og Søetaten som
bygherre, men dette har ikke kunnet verificeres. Tårnet kan mulig
vis være ældre,3 måske fra den periode hvor Riise var fortifikati
onsingeniør i København, og hvorfra fæstningsregnskaberne
mangler. I major Thranmoes' rapporter,4 som senere vil blive
behandlet, får vi indirekte enkelte oplysninger om tårnets indret-
42