Carsten Meyer
Rosenkrantz Bastioner, senere øst for denne nær Kastellets uden
værker. 1 1708 fandt den sin endelige og monumentale udformning
og placering imellem Rosenkrantz Bastion og Kastellet. Denne pla
cering bevarede den indtil nedrivningen i februar 1858. Rosenkrantz
Bastion forsvandt i 18978 i forbindelse med anlæggelsen af Øster
port Station og Kystbanen. Kommunen havde i 1895 erhvervet
bastionsområdet og tillod i 1897 Statsbanerne at afgrave den dispo
nible jordmasse, hvorefter arealet blev udlagt som en del af Østre
Anlæg. I dag kan kun en ubetydelig rest anes.
Bastionen var opbygget på traditionel vis med kurtiner, flanker
og facer. Bastionens strube vendte ind mod den åbne plads kaldet
Grønland, der virkede som en slags glacis for Kastellet. Bastionen
var anlagt i slutningen af Christian den IV's og i begyndelsen af
Frederik den IIFs tid og blev i løbet af 1600-tallet forhøjet og udvi
det flere gange. Fortifikationsanlægget ved Øster Vold forsynedes
med raveliner, og i de første årtier af 1700-tallet blev gravene uddy
bet og lagt længere ud.9 Herefter forbliver anlægget så godt som
uforandret, indtil voldene falder i midten af 1800-tallet.
Som mange af de øvrige bastioner i voldanlægget var Rosenkrantz
Bastion opkaldt efter en af de officerer, der havde ledet fæstnings
byggeriet eller gjort sig bemærket ved Københavns belejring under
svenskekrigene i 1657-1660. Niels Rosenkrantz (1627-1676) havde
deltaget i begge dele.
Krudt til barbareskerne
En regnvejrsdag i begyndelsen af oktober 1776 begyndte man
klargøringen af orlogsskibet Slesvig.10 Den 7. oktober blev flaget,
vimplen og gøsen hejst og skibet halet fri, og der blev kastet anker,
så man havde »Bommens Vagt og Christianhavns Kirke overens, og
Castellspynten i NW 1 /2 N«. Forskellige småbåde bragte vand,
kød, grønt, brænde m.m. ombord. Den 9. oktober forsøgte konge
båden Mågen at losse sin krudtlast ombord, men dette måtte opgi
ves på grund af stærk blæst. Af sikkerhedsmæssige grunde blev
krudt altid losset og lastet uden for Flådens Leje. Dagen efter lyk
kedes det såvel Mågen som Ulven at udlosse sine 513 tønder krudt,
og den 13. oktober blev der bragt yderligere 600 tønder krudt
ombord fra båden Ebenezer. De mange krudttønder var bestemt for
Deyen i Algier. Årligt måtte den danske stat som led i en aftale med
44