86 / 259
Carsten Meyer
måttet tage en lokal murersvend og selv indkøbe tagsten og kalk for
27 rdl. for at få udbedret de værste skader. En nødvendig omlæg
ning af hele taget måtte afvente sommeren. Glarmesterregningen
lød på 23 rdl. og 8 sk.
Afgangne gartner Nicolay Eggers enke, Cecilia Eggers, fandt sig i
sin sygelige tilstand ikke i stand til selv at bære omkostningerne til
udbedring af skaderne. I håb om at få del i kollekten (se senere)
skrev hun følgende til Magistraten: »Min langvarige sygdom, der
bestandig holder mig i stuen, saavelsom min lange enkestand og
deen liden have, hvoraf jeg ingen tilstrækkelig underholdning har
kunne frembringe, har ikkun givet mig det nødtørftigste med møy-
sommelighed og derved i alle henseende svækket mine krefter, saa-
ledes at jeg ved denne lidte skade ikke selv er i stand til, at bære
denne uventede ulykke...«.
Johan Conrad Reus, der boede ved acciseboden uden for Øster
port, fik sine skader vurderet til lidt over 283 rdl., men han kunne
senere bevise, at de reelle omkostninger til istandsættelsen havde
været på mere end 600 rdl.
Så langt væk som på Blegdammen uden for Nørreport fik eksplo
sionen følger. Rebecca Werdel led skade for 47 rdl., 3 mk. og 3 sk. på
sit hus og gård beliggende på Blegdammen »den saakalded 23de
urtehauve«, og fra »Blegdammen den 18de uden Nørreport no. 68«,
som ejedes af Conradt Peckyle, fremkom der regninger for i alt 56
rdl., 4 mk. og 7 sk.
Magistratens handlinger 31. marts og de følgende dage
Allerede på ulykkens første dag greb monarken og Magistraten
ind. For at forhindre spekulation i de skadelidtes ulykkelige situa
tion udstedte Magistraten allerede den 31. marts57 en plakat
angående fastfrysning af priserne på tagsten og vinduesglas, og at
ingen måtte nægte at overlade de skadelidte de nødvendige mate
rialer. Ligeledes tilskrev man politimesteren, at man ønskede hans
tilladelse til, at håndværkerne allerede i de forestående påskehel
ligdage kunne påbegynde arbejdet med at udbedre skaderne.58
Politimester Christian Fædder turde imidlertid ikke umiddelbart
autorisere helligdagsarbejdet, da dette stred mod de kongelige
anordninger.59
Men allerede den 1. april udstedte majestæten den fornødne
84