91 / 259
Krudttårnseksplosionen onsdagen den 31. marts 1779
disse med et overvældende flertal vedtog at lade Brandforsikringen
betale de 100.000 rdl.
Man gjorde nu et sidste forsøg på at unddrage sig betalingen ved
atter at henvise til anordningerne, men hvis det alligevel blev på
lagt forsikringen at udrede beløbet, så anmodede man om, at alle de
ikke assurerede bygninger i København kom til at betale deres
andel af byrden. Dette blev umiddelbart approberet af majestæten.
Blandt de ikke assurerede ejendomme var bl.a. de kongelige slot
te og offentlige bygninger, og da Magistraten havde fastsat en afgift
på IOV
2
rdl. pr. 100 rdl. grundtakst i afgift, så ville alene afgiften for
disse bygninger have udgjort en fjerdedel af de 100.000 rdl. En kabi
netsordre80 satte dog efterfølgende en stopper for dette.
Først i 1781 blev det pålagt Brandforsikringen at påbegynde beta
lingerne. I alt kom krudttårnssprængningen til at koste forsikringen
105.880 rdl. og 37 sk., inklusiv de påløbne renter. Anvendelsen af de
100.000 rdl. vil blive behandlet senere.
Kollekten
Med baggrund i et pro memoria fra Danske Kancelli dateret den
26.juni 1779,81 hvori man udbad sig Magistratens tanker og syn på
en eventuel kollekt til hjælp for de skadelidte, pålagde Christian VII
den 15. september, grundet de mange til Kancelliet indkomne
ansøgninger, overpræsident, borgmestre og råd, at »der overalt i
bemeldte Kiøbenhavn må ombæres collectbøger i husene, for der
ved at indsamle, hvad enhver dennem af christelig kiærlighed og
medlidenhed give og meddele ville, til hvilken ende I haver at
besørge de i saa maade behørende collectbøger igennemdragne,
nummererede og af eder forseglede«.82 Præsterne skulle endvidere
søndagen før kollektindsamlingen opmuntre »hver sin menighed
til christelig medlidenhed og gavmildhed«.
Når kollekten var indsamlet, skulle den fordeles på de skadelidte
i forhold til »deres omstændigheder og den tagne skade«. Først
efter et halvt år blev der således taget det indledende skridt til at
hjælpe de skadelidte rent pekuniært. Men af en notits i Adresseavi
sen den 2. april fremgik det, at enkelte allerede umiddelbart efter
ulykken havde følt trang til at yde økonomisk hjælp, idet Chr. Fr.
Høyer, kapellan ved Holmens Kirke, takker en anonym »ædel vel-
89