HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Carsten Meyer

Rosenborg Kvarter

indkom ved urtekræmmer Raun og hørkræm

mer Waagensens hjælp 178 rdl. Småbeløb på en til fire mark var her

det almindeligste. Største bidragyder var P. F. Suhm med 20 rdl.

Selvom

Sankt Annæ Øster Kvarter

var blevet hårdt ramt ved ulyk

ken, lykkedes det værthusholder Issing og blokkedrejer Søren

Nygård at indsamle det næststørste beløb, 443 rdl. og 8 sk. Etatsråd

Lindencrone bidrog med 15 rdl. og greverne Bernstorff og Danne-

skiold hver med 10 rdl.

Anderledes så det ud i

Sankt Annæ Vester Kvarter

, der som tidlige

re beskrevet var blevet meget alvorligt beskadiget. Her formåede

urtekræmmer Peter Christian Thomsen og vinhandler Christian

Barfod kun at indsamle 142 rdl. og 12 sk. Flere gav kun nogle få

skilling, men etatsråd Ryberg gav dog 30 rdl. Konferencråd og poli

timester Fædder, generalkrigskommissær Jiirgensen og svigersøn

»ville ikke give, og heller ikke forlange noget for sin lidte skade«.

Endelig kunne urtekræmmer Iver Bang og brygger Hans Hiort fra

Christianshavns Kvarter

aflevere 202 rdl., 3 mk. og 10 sk. Her bidrog

Steffen Erling med 4 sk., og Det Asiatiske Compagnie gav indsam

lingens næststørste enkeltbeløb 50 rdl.

Så sent som den 7. december 1779 blev der på rådstuen kvitteret

for modtagelsen af de sidste penge. I alt blev der indsamlet 3859

rdl., 4 mk. og 12 sk. Herfra trak man udgifterne til kollektbøgernes

indbinding på 4 rdl. samt 1 rdl. for avertissementet i Adresseavisen,

hvorefter der til fordeling blandt de skadelidte var 3854 rdl. 4 mk.

og 12 sk.

Kollektens fordeling

Hvorledes skulle man nu fordele det indsamlede beløb? Magistra

tens overvejelser finder vi i et referat84 underskrevet af borgmestre

ne H. C. Hersleb og A. Storp og rådmændene J. P. Suhr og J. Han

sen. Sidstnævnte kancelliråd J. Hansen mente, at pengene kun bur

de fordeles ligeligt imellem de, som havde fået foretaget en syns

forretning og eventuelt imellem sådanne, der kunne dokumentere,

at de havde lidt betydelig skade og samtidig kunne fremlægge

håndværkerregninger. Justitsråd Storp mente, at det af rodemestre

nes indsamlede oplysninger fremgik, at adskillige, der havde lidt

stor skade, ikke senere havde fået foretaget synsforretning. Derfor

burde man for at undgå senere klager forlange, at disse fremlagde