HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Carsten Meyer

kassen med håb om hjælp, andre direkte til Magistraten og maje

stæten.

Brandforsikringen

Stadens »Brand Casse« afslog på det bestemteste at yde nogen form

for erstatning, da skaderne alene var foranlediget af trykbølgen fra

eksplosionen og ikke fra ildløs. Skaderne måtte betragtes i lighed

med skader opstået ved jordskælv og storm, skader som forsikrin

gen ikke dækkede. Brandforsikringen nægtede derfor at deltage i

enhver form for besigtigelse og taksation, hvorfor de skadelidte

henvendte sig til Magistraten og anmodede denne om at udpege

kyndige murer- og tømrermestre med henblik på besigtigelse og

taksation. Men Brandforsikringen kom alligevel til at yde et betrag

teligt beløb, der gik langt ud over de udgifter, en reel bygningsud

bedring ville have kostet kassen.

Allerede den 14. april 1779 modtog Magistraten en kongelig skri

velse,76 som redegjorde for planerne vedrørende en evt. udflytning

af Sø- og Landetatens krudtforråd og de dermed forbundne 100.000

rdl/s omkostning. Krudttårnenes udflytning var en absolut nød

vendighed, idet de truede »os selv, vores kongelige huus, floden,

collegierne, slottet, hele staden, ja kort sagt, den gandske stat«.

Man forestillede sig to muligheder for at tilvejebringe de mange

penge. Enten måtte borgerne selv udrede pengene i form af en

ekstra skat pålignet de enkelte grunde, eller man kunne lade den

forholdsvis velsituerede Brandforsikring betale. At lade den konge

lige eller militære kasse betale havde man udelukket på forhånd,

selvom det havde været det mest rimelige. Pengene skulle frem

skaffes gennem et lån optaget af Brandforsikringen til 4% rente og

skulle afvikles over seks år. En kopi af den før nævnte kongelige

skrivelse blev af Magistraten fremsendt til direktionen i Brandfor

sikringen,77 som på en efterfølgende generalforsamling henholdt

sig til, at det var i strid med anordningerne at anvende forsikrin

gens midler på nævnte formål.78

Magistraten henstillede nu til majestæten, at såfremt borgerne

skulle pålignes udgiften, så fandt man det mest korrekt, at samtlige

grunde uden hensyn til privilegier og fritagelser blev pålagt afgif

ten.79 Brandforsikringen lod imidlertid foretage en afstemning

blandt samtlige forsikrede, og resultatet blev ikke helt uventet, at