Krudttårnseksplosionen onsdagen den 31. marts 1779
friheden bestemte tid. Han anmodede derfor General Toldkamme
ret om toldfrihed, men Toldkammeret fandt efter omstændigheder
ne ingen anledning til at indgå »med nogen forestilling for Hans
Majestæt Kongen« om disse stens toldfrie indførsel.68 Den 19. maj
blev stenene annonceret til salg i Adresseavisen.69
Ud over behovet for tagsten og vinduesglas opstod der et stort
behov for kalk bl.a til tagenes skælning og understrygning. På den
nye kalkfabrik »uden Østerport« besluttede interessentskabet at
overlade sin beholdning af melkalk, som på det tidspunkt udgjor
de 3000 tdr., til de uformuende og trængende af byens skadelidte til
fordelagtige lave priser.70 »Faxøe meelkalk« kunne købes for 2 mk.
tønden og »Saltholm meelkalk« for 1 mk. og 8 sk. Priserne var uden
fordel for fabrikken og med tab af omkostningerne til arbejdsløn.
For alle andre var de sædvanlige priser gældende.
Kalkbrænderiet i Kastrup og det gamle kalkbrænderi ved Øster
port annoncerede i de første aprildage gentagne gange med »steen-
og meelkalk« til sædvanlige priser,71 ligesom flere forhandlere og
fabrikanter af tagsten, bl.a. »Tagsteens Glasurfabriken« ved Lange
bro tilbød diverse af »længde og bredde« glaserede tagsten. Schott-
mann på Christianshavn tilbød store tagsten af kielske og lybske
former, 16-17 tommer lange. Tilsyneladende har nogle af de inden
landske tegl ikke holdt de vedtagne normer,72 idet lavets older
mand måtte henvende sig til majestæten for at få denne til at hen
stille over for teglværkerne, at de strøg teglene efter de af Byg
ningsdirektionen anviste længde og breddemål.
Den 25. maj blev der afholdt offentlig licitation over leverancen af
stenkalk73 til brug for Nyboders reparation. Det blev såvel den
gamle som den nye kalkfabrik »uden Øster Port«, der samlet kom
til at levere de 164 nødvendige læster stenkalk, hvilket Admiralite
tet søgte74 approberet midt i juni måned. Den kraftigt forøgede kør
sel med kalk til byens ødelagte huse medførte, at de nævnte kalk
fabrikker ansøgte og fik bevilget fritagelse for »passagepengenes
erlæggelse« i stadens porte.75
Med de nævnte tiltag forsøgte Magistraten at forhindre forsøg på
en økonomisk udnyttelse af situationen, og som tidligere nævnt fik
enkelte hårdt ramte midlertidig eftergivelse af nærings- og ind
kvarteringsskat. Men for de mange var situationen vedrørende
hjælp ganske uafklaret. Mange henvendte sig helt naturligt i Brand
87