97 / 259
Krudttårnseksplosionen onsdagen den 31. marts 1779
udbetalt 1088 rdl., og brygger Place fik 922 rdl. og 3 mk. af et
anmeldt beløb på 4070 rdl. I Adelgade fik fem og i Balsamgade og
Hjorte Længden tre del i kollekten. I Kokkegade og Rosengade fik
to udbetalt mindre beløb, og i Borgergade, Klerkegade, St. Kon
gensgade, Sølvgade og Printzensgade fik kun en enkelt del i udbe
talingerne. I alt fik 25 udbetalt en del af kollekten.
Krudtmagasinernes udflytning
Endnu et initiativ blev taget af de højeste myndigheder, et initiativ
der fik vedvarende følger for krudtopbevaringen i København.
Allerede den 31. marts87 blev der nedsat en kommission beståen
de af embedsmænd og militærfolk med det formål at komme med
forslag til udflytning af Sø- og Landetatens krudtforråd. Tidligere, i
1600-tallet, blev byens krudtforråd opbevaret i krudttårnet ved
Vandkunsten og i bl.a. Nørre- og Vesterport.88 Der er endvidere for
skellige udsagn om mere specielle opbevaringssteder såsom under
Børsen89 og i Operahuset.90 Grundet den altid latente fare for en
eksplosionsulykke blev det i brandforordningen af 168991 påbudt
indbyggerne, at de højest måtte ligge inde med 10 skålpund krudt.
Købmænd og lignende skulle lade krudtet opbevare i stadens krudt
tårne, hvorfra de kunne afhente bortsolgte partier. At faren var reel
viste bl.a. eksplosionsulykken i 1658, da »krudtbrænderens hus« i
Rigensgade sprang i luften og ødelagde flere af husene i Tulipan
gade.92
Etaternes krudttårne fandtes efter 1660'erne dels i vold- og basti
onsanlægget dels i Kastellet. I Hahns Bastion blev der f.eks. bygget
et krudttårn i 1665 og i 1684 i Panthers Bastion. Krudttårnet ud for
Hjertensfrydsgade, som mange forfattere tidligere har forvekslet
med tårnet i Rosenkrantz Bastion, tilkom antagelig først engang i
1730 - 1740'erne. Dette tårn blev nedrevet i 1872.
Den ovenfor nævnte kommission bestod af skatmester og gehei-
meråd Schimmelmann, geheimeråd og statsminister Schack-Rath-
lou, statssekretær Høeg-Guldberg og Land- og Søetaten var repræs
enteret ved generalerne Eickstedt, Hauch, Huth og admiral Kaas.
Forslagene blev udarbejdet af general Heinrich Wilhelm Huth.
Allerede under Frederik V havde man foreslået en udflytning af
krudttårnene. Forslaget blev dog opgivet i 1766 dels på grund af de
anslåede udgifter på 60.000 rdl.,93 dels på grund af at de projekte
95