KøbenhavnNivellementspunkter_1945

16 / 193

XVII
Det er Resultatet af et saadant — af Geodætisk Institut foretaget
— ny t sammenhængende Præcisionsnivellement, der foreligger ved
den her offentliggjorte Kotefortegnelse.
Nivellementet er ud fø rt under Ledelse af Statsgeodæt J. F. Chan-
telou i Aarene 1942—44 i T ilknytning til Geodætisk Instituts nye
sjællandske Præcisionsnivellement 1940— 44, idet Lederen af dette,
Statsgeodæt O. Simonsen, førte en Hovedpolygon gennem Køben­
havn i direkte Forbindelse med Hovednivellementets Hovedlinier over
Taastrup og over Buddinge og Lyngby, maalt med samme fine N ø j­
agtighed som Hovednettet.
T il Beregning af Koterne er det lykkedes Instituttet talmæssigt at
fastlægge Københavns Nulniveau saaledes, at man faktisk betjener
sig af det samme Nulniveau, som blev fastlagt af K aptajn Tuxen
i 1845 .
Nulniveauet er blevet fastlagt gennem flere meget grundige af
Statsgeodæt O. Simonsen foretagne Undersøgelser, under hvilke man
særligt har benyttet sig af 5af Schovelins oprindelige Punkter og
6y af Bentzons (hvori yderligere indeholdtes 5af Schovelins), der
alle har vist sig stabile fra 1888 til 1908, og det er fastlagt saaledes,
at de Ændringer, som Koterne af 1945 viser i Forhold til tidligere
Koter, saa vidt som det overhovedet er gørligt, er Ud tryk for fak ­
tiske Punktbevægelser paa de Steder, hvor man kan regne med, at
de paagældende Nivellementspunkters Etablering ikke har været un­
derkastet Indgreb i Mellemtiden.
De nævnte Undersøgelser har iøvrigt vist, at den Vandstandsbolt
i Kajmuren ved Nordre Toldbod, som Bentzon indnivellerede i 1888,
og som Sand i 1901 og Boock i 1908 benyttede som Udgangspunkt, i
T iden efter 1908 har været udsat for en lille lokal Hævning paa 6
mm, saaledes at man ikke længer kan betragte denne Bolt som Ud­
gangspunkt for Københavns Nivellement. Geodætisk Institut har der­
for, for at skabe et nyt Udgangspunkt for Københavns fremtidige
Nivellementer, i Foraaret 1942 anbragt 3 underjordiske Hovedpunk­
ter i Fælledparken No rd for Idræ tsparken med Kotepunkterne ca.
1,5 m under Jordoverfladen, idet man har valgt Anbringelsesstedet
i Samraad med »Danmarks geologiske Undersøgelser« med Henblik
paa solide Funderingsforhold, saaledes at det maa forventes, at disse
Punkter vil vise sig at være jordfaste.
De to af Punkterne er Kontrolpunkter, medens det tredie, betegnet:
G. I. 1659 med Kote 8,0969 m over Københavns Nul, betragtes som
det egentlige Udgangspunkt. Dette Punkt er etableret med stort Gra-
nitpostament med poleret Halvkugle af Granit som Kotepunkt. De