KøbenhavnNivellementspunkter

XIV

til Brug for det Nivellement, der ligger til Grund for nærværende

Kotefortegnelse — foretaget en Række dybtgaaende Undersøgelser

desangaaende og er naaet til det Resultat, at Nu lpunkterne paa

Vandstandsmærkerne ved Gammelholm og ved Dokkens Plads ikke

— som man i de T ider troede det — var sammenfaldende, men dif

fererede

0,1

Fod, og han er samtidig kommet til det Resultat, at

Tuxen — og dermed ogsaa Schovelin — har kny ttet sit Nivellement

til Vandstandsmærket ved Dokkens Plads og

ikke

til Gammelholms

Vandstandsmærke. Der opstaar herved en Differens paa

0,1

Fod

mellem Udgangsniveauerne for Tuxens og Coldings Nivellementer.

Angaaende dette Spørgsmaals nøjere Udredning maa man henvise

Interesserede til en Publikation herom, som Geodætisk Institut i nær

Fremtid udsender, og til hvis Indhold nærværende Fremstilling støtter

sig.

Byens fortsatte Udvikling medførte imidlertid efterhaanden en

T rang til forøget Tæthed af Nivellementspunkterne, og da flere af

Coldings og adskillige af Schovelins Mærker desuden i Aarenes Løb

var gaaet tab t eller var blevet forrykket, besluttedes det i

1872

lade Brolægningsinspektør, cand. polyt. P. M. Lindberg foretage en

Supplering og Revision af Nivellementet og dets Mærker.

Størsteparten af de i Lindbergs Kotefortegnelse opgivne Koter er

imidlertid en A fskrift af Coldings og Schovelins, og da Fortegnelsen

saaledes ikke bygger paa et ny t Nivellement, udgør Lindbergs Koter

ikke nogen ensartet Samling. Det maa dog hertil retfærdigvis be

mærkes, at Lindberg ikke var klar over, at der var Uoverensstem

melse mellem Schovelins og Coldings Udgangsniveauer.

I Løbet af de paafølgende

10—15

Aar blev Terrainet mellem de

gamle Voldgader og Søerne bebygget, ligesom store Arealer paa

Øster-, Nørre- og Vesterbro ogsaa blev indtaget til Bebyggelse. I

Foraaret

1887

blev det derfor besluttet, ikke alene at udvide N ivel

lementet, men at udarbejde et helt ny t samlet Nivellement over hele

Stadens Omraade, idet det efter Voldenes Sløjfning vilde være muligt

at udarbejde et saadant med en betydelig større Nøjagtighed end

tidligere.

Dette Nivellement, der udførtes under Ledelse af Københavns

Stadsingeniør, blev overdraget Landinspektør, cand. polyt. — senere

E tatsraad — Povl Bentzon, som selv udførte den ene Trediedel i

1887

, medens Resten blev ud fø rt i

1888

af Bentzon og cand. polyt.

— senere Professor — A. Lütken i Forening.

Bentzons Nivellement viste en god Overensstemmelse med Schove

lins, men derimod ikke saa god med Coldings, hvilket Bentzon mente