KøbenhavnNivellementspunkter

nes Overflade i Midten over et fast N u lpunk t, f. Ex. Daglig V and

højde af H av et bestemt ved Enden af hver Gade, samt alle Punk

ter, hvorfra Vandet flød til begge Sider, og Rendestenenes Strøm

ningsretning angivet med Pile. Desuden ønskede man opgivet Havets

sædvanlige højeste og laveste Vandstand, regnet fra M iddelvandstan

den eller fra den daglige Vandhøjde i H av et samt Vandstanden i

Byens Søer: Lersøen, Damhussøen, Emdrupsøen, Peblinge- og Sorte

damssøen.

Stadskonduktør Schlegel giver et meget omstændeligt Svar, hvoraf

det fremgaar, at det drejer sig om et uhyre om fattende Arbejde, idet

der nemlig ikke findes noget samlet K o rt over Byen, og et saadant

derfor først maa udarbejdes, hvilket er baade omstændeligt og kost

bart, idet Schlegel anslaar de samlede Omkostninger ved de begærede

Arbejder til mindst

5000

Rdl.

Dette virkede noget afskrækkende paa Vandkommissionen, som

herefter paa Formandens, Konferensraad H . C. Ørsteds Foranled

ning raadførte sig med daværende Lektor — ko rt efter Vandinspek

tør og senere Professor — Christian Gottfred Hummel, som mente,

at man m aatte kunne supplere de eksisterende forskellige Kort (Ra-

werts B randkort), og at dette maatte være tilstrækkeligt godt G rund

lag til Indlægning af Nivellementsresultaterne.

I en Skrivelse af

1 1

. April

1845

til Vandkommissionen gik Bor

gerrepræsentant, Jernstøber P. F. Lunde k raftig t ind for en Anbrin

gelse af faste Kotemærker paa de solideste Hjørnehuse, hvilket han

fand t langt bedre end Angivelse blot paa et Kort; han anførte saale-

des bl. a.:

»Det vil nemlig indsees, at hvilketsomhelst, endog det mest detail-

lerede og nøjagtigste, Nivellement over Byen har intet at betyde, naar

man ikke vedblivende har visse faste Udgangspunkter at orientere sig

fra. Det ny tter ikke, at man i Fremtiden har det, som nu for Tiden

m aatte anses for mest fuldkomneste Kort, liggende for sig, naar man

ikke havde sikret sig disse uforanderlige No rm alpunkter

Disses

Uforanderlighed og Mængde er det, som skal medføre, at Nivelle-

mentet i Fremtiden vedbliver at være brugbart.«

E fter forskellige Overvejelser besluttede Vandkommissionen im id

lertid at indskrænke sig til saa meget Nivellement, som var nødven

digt til at danne Grundlag for en ny P lan for Københavns V andfor

syning, og man vedtog

. Juli

1845

at overdrage Nivellementsarbej-

derne til Kaptajn, kgl. Landmaaler C. F. Tuxen for Honorar fastsat

af Kommissionen, medens Assistancen ydedes af Kommunen gennem

Lektor Hummel, som i Mellemtiden var blevet Vandinspektør.