7 / 193
VII I
blik i, hvorledes Københavns Nulniveau er blevet til, og hvorledes
det er blevet bevaret til Nutiden, idet man samtidig skal give en
ganske ko rt Fremstilling af, hvorledes de allerældste K rav om Fore
tagelse af Nivellementer i København opstod.
Springer vi da ca.
300
Aar tilbage i Tiden, vil vi se, at Københavns
Gader den Gang havde begyndt at faa Stenbrolægning, og det var
derfor af stor Betydning, at Rendestenene — som baade skulde bo rt
føre Regnvandet fra Gaderne og Spildevandet fra de tilstødende
Gaarde — havde et saadant Fald, at Vandet ikke opstemmedes og
oversvømmede Gaderne og fyldte Kældrene.
Brolægningen var im idlertid i de T ider ikke nogen kommunal,
men en rent p riv at Opgave, der paahvilede hver enkelt Grundejer,
og det er derfor intet Under, at det kunde knibe stærkt at faa det
hele til at passe sammen, saa Gaderne blev jævne, og Rendestenene
fik frit Løb.
Man savnede faktisk et Nivellement og en Fastlæggelse af, hvilke
Højder der skulde overholdes i de forskellige Gader.
I
1651
paalagde Frederik I II da ogsaa Bygmesteren O lu ff van
Steenwinkel — foruden adskilligt andet — at foretage et Nivellement
og afpæle de Højder, der skulde overholdes. Da han im idlertid et
Aarstid efter blev sendt til Skaane, har han næppe faaet gjort syn
derligt ved det, specielt da han som nævnt ogsaa havde adskillige
andre Hverv.
Det ses iøvrigt ikke, at nogen anden kom til at afløse ham i det
nævnte Arbejde, og Forholdene var i hvert Fald i
1680
saa elendige,
at Kongen — nu Christian V — bestemmer »at Steenbroerne udi
alle gader og stræder skal optagis og paa nye efter vaterpas omleg-
gis«. Det er saaledes — ganske naturligt — Nivellementet, der skal
afhjælpe Miseren.
T i Aar efter, da København paa den navnkundige Ole Rømers
Initiativ havde faaet en Stadskonduktør, hører vi atter om N ivelle
1
ment, idet det udover de matrikulære Opgaver ogsaa blev paalagt
ham »Maal og W atterpas at tage« til Brug for Nedlægningen af de
Trærender, der førte Drikkevandet ind til Byen bl. a. fra Emdrup Sø.
Med Brolægningen og Rendestenenes Fald blev det dog stadig ikke
bedre, hvilket fremgaar af et kgl. Rescript af
31
. Okt.
1702
, hvor
efter der blev nedsat en Kommission, der skulde overveje »paa hvad
maade i eragte, at vand faldet paa gaderne her i Kiobenhafn og
Christianshafn best kand indrettes.« Men trods alle Forsøg fra Kon
gens Side paa en Forbedring var Tilstanden dog endnu i
1726
»uor