KøbenhavnNivellementspunkter

XI II

Man havde saaledes ved dette Valg opnaaet Forbindelse med

Tuxens Nivellement.

i i . Oktober

1854

afleverer Kaptajn Schovelin sit Nivellement

sammen med en Skrivelse til Magistraten, hvori det bl. a. hedder:

»Ved denne Lejlighed tager jeg mig den Frihed at henlede den

ærede Magistrats Opmærksomhed paa Nødvendigheden af, at det

paalægges alle de Grundejere, paa hvis Bygninger Jernplader ere

indmurede, saa vidt muligt at drage Omsorg for, at de ikke beska

diges, eller at vedføjede T al gjøres ulæselige. N a a r Pladen eller Tallet

beskadiges, enten ved Istandsættelse af Bygningen eller paa anden

Maade, maa Grundejeren ikke selv lade foretage nogen Udbedring

deraf, men han skal snarest mulig indberette det til Magistraten, for

at denne kan lade foretage det Fornødne.«

Det er overordentlig interessant at se, at Schovelin her i

1854

kræver den Beskyttelse af Nivellementsmærker mod Overlast, hvorom

vi faktisk først fik tilstrækkelig kraftige Bestemmelser i den, i For

bindelse med Københavns ny Byggelov af

. Marts

1939

, den

December samme Aar stadfæstede Administrationsvedtægts §

. —

N u var saaledes ogsaa de udenbys Jorder blevet nivellerede, og

med den store Forskel fra Nivellementet af den indre By, at medens

dennes Mærker saa godt som kun var malede Streger paa Husene,

var Nivellementspunkterne i Forstæderne markerede ved indmurede

galvaniserede Jernplader eller solide Granitsten anbragt

Fod ned

i Jorden og med

Fod over denne — altsaa virkelige Fixpunkter —

hvilket betød en meget mærkbar Fremgang og gjorde dette Nivelle

ment langt værdifuldere for Eftertiden.

Endnu i Dag forefindes

af Schovelins Punkter i den oprindelige

Etablering, nemlig 6 Sten og

Plader.

Da Størsteparten af Tuxens malede Streger allerede forsvandt i

Løbet af den paafølgende halve Snes Aar, blev det, da der i

1855

skulde udarbejdes en Kloakplan for den indre By og Christianshavn,

nødvendigt at foretage et ny t Nivellement for dette Omraade. Et

saadant blev da i Løbet af Aaret

1855

ud fø rt af

3—4

Assistenter

ved det kommunale Anlægskontor for Gas- og Vandværker under

Ledelse af dettes tilsynsførende Ingeniør, daværende Vandinspektør

— senere Stadsingeniør og Professor — cand. polyt. L. A. Colding.

I Forordet til Kotelisten angiver Colding, at Nulpunktet paa Vand

standsmærket paa Gammelholm er Nivellementets Nulpunkt. Man

skulde herefter, saaledes som Colding ogsaa har troet det, mene, at

Nulniveauet for dette Nivellement var sammenfaldende med Tuxens

og Schovelins. Statsgeodæt, Magister O. Simonsen har imidlertid