17 / 219
Geværet i korslagte Arme under de store Kapper,
og med høje, sorte Bjørneskindshuer paa Hovedet.
Sollyset vælder ind gennem den korte Gadestræk
ning mod Øst ned til Havnen, hvor Skibene ses
som en malerisk Baggrundsdekoration mellem P a
læernes Sætstykker. Midt paa Scenen rider
Frede
rik V.,
i den franske
Billedhugger
Saly’s
skønne Broncegengi-
velse, som en anden
Kejser Marc Aurel paa
Kapitol.
Myndigt
knejser han paa sin
stolte Ganger, med
Marskalkstav i Haand
og Laurbærkrans om
Panden. Den herligt
irgrøn ne Bronce ulmer i
Solen. Følger man Ret
ningen af hans Blik,
ser man for Enden af
Frederiksgade
Mar
morkirken,
hvortil han
lagde Grundstenen i
1749, men som forsi
blev fuldendt 125 Aar
senere uden at naa den
Pragt, som han havde
tænkt sig at udstyre
den med, og som skul
de have overgaaet alt,
hvad der fandtes uden
for Italien. Alligevel
er Kirkens vældige,
guldstribede
Kuppel
kun nogle faa Meter
mindre i Diameter
end Peterskirkenis i
Rom, og med sine 80
Meter i Højden er den
et overordentligt ka
rakteristisk Led i By
ens Silhuet med de
mange Taarne. —
Havnens Indflydelse
paa Gadebilledet gør
sig atter gældende ved den brede, boulevardlig-
nende
St. Annæplads,
ved den modsatte Ende af
Amaliegade. Den er Midtpunktet i Gesandtskaber
nes, Adelens og de store ejendoinsbesiddende Sel
skabers Kvarter, hvortil ogsaa Bredgade hører. Lidt
senere staar vi saa ved
Nyhavn,
en smal Kanal, der
med sine to Kajgader, hvoraf den ene er bebygget
med morsomme gamle Huse, strækker sig helt ind
til Byens fordums Centrum,
Kongens Nytorv.
entrance to Langelinie between the
Meteorological
Institute
and the
English Church,
we proceed
through Amaliegade, the special domain of ship-
owners and forwarding firms, passing the old
»Frederiks Hospital« where now the
Danish
Museum for Applied Arts
is installed, thereafter
Crossing
Amalienborg
Square.
The quietness
reigning amongst the
distinguished rococo
palaees comprising the
royal residence does
not strike one as being
particularly unusual,it
is not even more re
markable at this early
hour than at any other
time of the day, except
on the stroke of
12
noon, when the King’s
bodyguard parades in
full
uniform
with
their band, and a
crowd of spectators
of all classes trans-
forms
Amalienborg
square into a popular
place of assembly,
bearing, what may be
termed, a typical Co
penhagen stamp. Bul
at this early hour the
large mosaic paved
square is deserted.
Only the guards on
duty outside the pa-
laces are pacing with
mea,sured tread to and
from in front of their
red
sentry
boxes,
shouldering
their
weapons in folded
arms through their
large capes, and wear-
ing their big black
busbies. Through the
short sunlit Street to the left leading to the h a r
bour, the many ships are seen as a picturesque
background between the set pieces of the palaees.
In the centre of the square rides
Frederik V.
in
the beautiful bronze rendering by the French
sculptor Saly. Seated on his proud steed, with his
marshal batøn in his hand and the laurel crowned
head carried high, he sits like another Marcus Au-
relius on the Capitol. Following the direction in
Marmorkirken. — The Marble Church. — L’Eglise de Marbre. — Die
Marmorkirche.
18