8 / 650
2
Københavns Vækst og Udvidelse.
tige Forestillinger eller de nye uholdbare Hypotheser
bukkede under for den kritiske Prøve.
Et var man enig om: at Biskop A b s a lo n ikke er
Københavns Grundlægger i den Forstand, hvori en tid
ligere, mere naiv Tidsalder opfattede ham. I en Krønike
fra det 16. Aarhundrede hedder det uden mindste Be
tænkning eller Tvivl: »Aar efter Guds Byrd 1168 eller
ved det Pas begyndte Biskop Absalon at lade bygge
nogle smaa Fiskerboder nede paa Strandebakken, som
nu staar Københagen«. Og selv om der siden kom
lærdere Mænd, der drog denne Opfattelse i Tvivl, ved
blev den dog længe at fastholdes i det almindelige Om
dømme. Endnu for c. 100 Aar siden kunde »Nyeste
Skilderi af Kjøbenhavn« aabne sin første Aargang med
en Artikkel, hvori det manede Absalon frem og lod ham
udbryde: »Er dette det F i s k e r l e j e , som jeg har rejst
op af Støvet? Hvor ere hine Træhytter, hvori fordum
Dyd og Maadehold boede?« o. s. v.
Et Fiskerleje i dette Ords nuværende Betydning —
altsaa en Kystby med en fast bosiddende Fiskerbefolk
ning, som Skovshoved eller Gilleleje — har København
aldrig været, ej heller h a r Absalon bygget de første Huse
paa dens Grund. Men selv om vi nu ved, at Byen er
ældre end Biskop Absalon, er ikke derved hans Betyd
ning for den blevet forringet; vi har kun faaet den
noget klarere belyst og faaet lidt sikrere Viden om,
hvori den egentlig bestod.
At Byen H a v n eksisterede før Absalons Tid, er sik
kert nok. Den nævnes tidligst i en islandsk Saga ved
Aar 1043 i Anledning af Kampene mellem Magnus den
Gode og Svend Estridsen, men uden at vi faar andet
at vide om den, end at den laa paa Sælland og at der
stod først et Søslag, derefter en Kamp til Lands i dens
Nærhed. Derefter hører vi intet om den, før Sakso
meddeler ved Aar 1167, at Absalon byggede sin faste