13 / 650
Københavns Vækst og Udvidelse.
7
g a a r d forsvinder allerede i Middelalderen, men kommer
senere igen under det nye Navn V in g a a rd e n . Det er
den, der ha r givet Vingaardsstræde Navn, og gennem
Optegnelser om dens forskellige Ejere kan dens Historie
føres saa langt ned mod vor egen Tid, at dens Plads
endnu har kunnet paavises; det er Gaarden Nr. 6 i Vin
gaardsstræde.
Saaledes ha r altsaa de to Forudsætninger for Byens
Opkomst været tilstede allerede før Absalons T id : Lands
byen med sin faste Befolkning, sin Sognekirke og sin
Bymark, der gav Plads til fremtidig Udvidelse, — og den
gode Havn med det blomstrende Markedsliv paa Kon
gens Forstrand. Der har været Strid om, hvilken af
disse to Bestanddele, der er det ældste og oprindelige
København. Derom kan dog næppe siges andet, end
at baade Landsbyen og Markedspladsen utvivlsomt gaar
langt tilbage i Tiden; at den første faste Bebyggelse fandt
Sted oppe i Landsbyen, men at det i Tidens Løb blev
Havnen og Havnebyen, der kom til at bestemme Udvik
lingen og skabe Fremtiden. Allerede hos Sakso træffes
det nye Navn, som det voksende Handelsliv paatrykte
det gamle Havn: »Købmandshavn«,
portus mercatorum.
Ved Købmænd forstodes i hine gamle Tider ikke bosid
dende Handlende, men alene de fremmede, der for Han
delens Skyld besøgte Pladsen som farende Gæster.
Til disse to Elementer føjede da Absalon det nye
tredie: han gjorde København til en Hovedfæstning for
Biget og skabte først derved Muligheden for den fulde
Udnyttelse af Stedets naturlige Fordele; han gjorde Byen
til en Bispestad, hvorfra den senere gik over til at blive
Kongesæde.
Efter Saksos Angivelse var det i Aaret 1167, at Ab
salon byggede det første K ø b e n h a v n s S lo t paa den
lave, sumpede Holm, der først gennem Aarhundreders
Opfyldning har hævet sig til sin nuværende Højde over