15 / 650
Københavns Vækst og Udvidelse.
9
sætte paa Murene omkring
Urbs Absalonica,
Absalons
Stad eller Absalons Borg. Uheldigvis kan Udtrykket
efter Saksos Sprogbrug oversættes paa begge Maader,
saa det ikke kan afgøres,
0111
der er tænkt paa Murene
omkring Slottet eller paa Mure omkring Byen. Men
ogsaa uden noget direkte Bevis derfor fejler vi næppe
i at antage, at Absalon har sørget for at sikre Byen, og
i hvert Fald nævnes Befæstningen udtrykkelig kort efter
hans Død.
Hvor gik saa denne Københavns første Befæstnings
linie, Byens ældste Grænse? Der er et Stykke af Fæst
ningslinien, som trods alle senere Udvidelser synes at
have holdt sig saa temmelig uforandret fra de ældste
Tider; det er Strækningen fra Nørreport til Vesterport
og videre ned til Vartov. Her har den første Planke
befæstning fulgt omtrent den samme Linie som de Volde,
der blev sløjfede i vor egen Tid, dog med Undtagelse af
det fremspringende Hjørne ud for Set. Pedersstræde. Her
ha r man ved Udgravninger fundet Levninger af en Fæst
ningsgrav, formodentlig Byens ældste, der fra Nørrevold
omtrent ved Teglgaardsstræde gik ind under den nuvæ
rende Husrække, tværs over den yderste Ende af Set. Pe
dersstræde (under Nr. 49 og 51) og atter ud til Vester-
vold ved Helmerhus1). Her var »Jermers Gab«, opnævnt
efter Fyrst Jarom ar af Bygen, der i 1259 indtog baade
Byen og Slottet, »og kom han ind ad Byen ved Jermers
Gab, hvor som endnu staar Jermers Skanse«, siger Arild
Hvitfeldt. Maaske denne Katastrofe har belært Borgerne
om, at her var et svagt Punkt i Befæstningen; i hvert
Fald blev Muren paa dette Sted senere rykket længere
ud, og det ejendommelige skarpe Ivnæk fremkom. »Jer
mers Skanse« blev senere til »Helmers Bastion«, og i
]) Meddelt af Lærer Kosenkjær. Smign. »Det underjordiske Kø
benhavn« S. 26—27.