19 / 650
Københavns Vækst og Udvidelse.
13
maa vi da tænke os, at Byens Fæstningsværker i 1290
blev trukne i den Omkreds, hvor de i Hovedsagen holdt
sig til Kristian IV.s Tid. Den vestlige Halvdel af den
ovale Ring — fra Nørreport til Vartov og derfra langs
Stranden hen mod Slotsholmen — var allerede givet;
men den østlige Halvdel blev først nu føjet til. Det
tidligere naturlige Værn afVandløb og Sumpe blev alt-
saa afløst af en Mur og Grav, der førtes fra Nørreport
i den ældre, skraa Retning over mod Gothersgade, langs
denne Gade indtil Hjørnet af Grønnegade, derfra atter
skraat over mod Østerport for Enden af Østergade og
videre ned til Holmens Kanal.
Det var altsaa — foruden Nikolaj Kirke og dens
Omegn — særlig Strækningen mellem Købmagergade og
Gothersgade, som nu blev inddraget i København. Denne
Del af Byen var endnu i lang Tid derefter kun lidet be
bygget, men lienlaa mest som Moradser, Haver og Grøn
ninger. Herude laa Set. Gertruds Kapel og Set. Klara
Kloster, hvis Pladser endnu betegnes ved de Gader, der
har bevaret deres Navne. Andre gamle Gadenavne m in
der endnu om Stedets landlige Karakter: Grønnegade og
Pilestræde, Regnegade, der oprindelig hed Regnfanggade,
Tornebuskegade og Rosengaarden. Hjørnet af Regens-
gaarden vedblev længe efter Byens Udvidelse i 1290 at
regnes for Byens egentlige Grænse; dens Nordside kaldtes
»Byens Ende«, og herfra udgik Landemærket og Slippen,
hvilke Navne betyder noget lignende som »Byens Ende«.
Hele dette store, ubebyggede Kvarter inden for de
nye Volde kaldtes ofte under et tor »Rosengaarden«; det
blev senere til Kosengaardens Kvarter og derefter til det
nuværende Rosenborgs Kvarter. Stedet var kun ilde
anset. Herude laa Retterstedet, hvor bl. a. Torben Okse
blev henrettet; her boede Rakkeren, og her havde utug
tige Kvinder deres Tilhold. Endnu efter Reformationen,
da det nye Kvarter dog for Størstedelen var bleven be-