21 / 650
Københavns Vækst og Udvidelse.
15
ved Magt! Ikke visker Bøddelen sit Sværd saa tit nu
udi denne Tid, som han gjorde i den Tid«. — Det kan
vække lidt sentimentale Stemninger hos en Nutidskøben
havner at læse om alle de mange Haver og grønne Træer,
der her har maattet vige Pladsen for et af Byens smud
sigste og skumleste Kvarterer; hvor nu Aabenraa, Vogn-
magergade og Gammelmønt strækker sig, laa dengang
sammenhængende Haver og Grønninger lige fra Nørre
port til Nikolaj Kirke: Rosengaarden, Pilegaarden, Urte
haven, Hushaven og Vingaarden. Nu lindes der næppe
andet Grønt paa den hele Strækning end et enligt Træ
i »Vismergaarden« i Gammelmønt og et lille Haveanlæg
bag Povl Fechtels Stiftelse. Men vi faar da trøste os
med, at dengang de mange Haver laa derude, synes
Byen aldeles ikke at have sat Pris paa dette Naboskab.
Efterhaanden som Bygningerne fyldte det inddragne
Rum indenfor Voldene, opstod en ny »Rosengaard« uden
for dem. Atter bredte Haver og Smaahuse sig i ubun
den Lovløshed foran den laasede og stængede Fæstnings
Porte, og atter fik de det samme Skudsmaal som sidst.
I 1575 skriver Frederik II til Lensmanden i København,
at der skal bo meget Folk uden for Byen, »og skal det
mesten Delen være et løst Folk og Selskab, som fast
uddrage af Byen af den Aarsag, at de ikke kunne lyde
■et kristeligt Regimente og Øvrighed, men heller ville bo
uden for Byen, paa det de der kunne bruge deres ukri
stelige Handel og Levned«. Kongen vilde derfor have
alle disse Huse, Haver og Boder ryddede, og det skulde
fremtidig ganske forbydes at bo udenfor Byen. Men
Magistraten fandt dog denne Fremfærd for haard og fik
udvirket, at Planen ikke blev udført. Men Forstadens
Rygte blev ikke bedre. Kristian IV klagede over, at
Omegnens Bønder, der efter Forordningen skulde være
ude af Byen Kl. 12 Middag, sad den øvrige Del af Da
gen og drak ude i Forstæderne. Og da der blev Tale