27 / 650
Københavns Vækst og Udvidelse.
21
naaet, inden han døde, — det viser tillige, hvor meget
Vand der endnu bredte sig paa Steder, hvor der i Frem
tiden skulde ligge Gader og Husrækker. Ejendommeligst
er vel den Forskel fra vor Tids By, at det salte Vand
stadig, lige som paa Biskop Absalons Tid, gik lige op
til Vartov. Her var fremdeles Hjørnet af Vestervold, og
herfra gik Bymuren langs Løngangsstræde og over Vand
kunsten ned til Stranden, hvor den ved en bedækket
Bro, en saakaldet Løngang, af Kristian IV var bleven
sat i Forbindelse med Befæstningsanlægene paa Slots
holmen. Men under Frederik III skete der en stor og
betydningsfuld Forandring paa dette Sted. I Aarene
1667—68 førtes Vestervold frem i lige Linie fra det gamle
Hjørne ved Vartov og midt igennem det aabne Vand ned
til nuværende Langebro. Dermed var et nyt Areal ind
vundet for Staden, nemlig Terrænet mellem den nye
Voldlinie og Slotsholmen. Foreløbig var det hele Areal
dækket af Vand, men Opfyldningsarbejderne begyndte
straks og fremmedes paa samme Maade, som det var
sket paa K ristianshavn : Private fik gratis Jord mod
Forpligtelse til selv at besørge Opfyldningen. Snart rejste
sig lier en helt ny Bydel, der i daglig Tale beholdt Navn
efter det Vand, hvoraf den var opstaaet, og kaldtes K a lle -
b o d e r n e , men hvis officielle Navn blev F r e d e r i k s -
lio lm . Det blev et herskabeligt Kvarter med brede Ga
der og palæagtige Gaarde, de Heste byggede af Arkitekten
Hans Wiedewelt. — I 1668 fjernedes »Løngangen«, som
nu var uden Betydning.
Efter Afslutningen af dette Land vindingsarbejde var
der paa Sællandssiden mellem Kastellet og Langebro
ikke stort mere Plads til Udvidelser i Havnen. Hvad
der senere blev foretaget lier, var kun Beguleringer af
de ældre Hovedlinier. To ld bod v e je n gik dog endnu
paa Kristian V.s Tid ude i Vandet; den blev gjort land
fast og enkelte nye Arealer inddæmmede uden for den.