33 / 650
Københavns Vækst og Udvidelse.
27
saadant Omfang, at kun en Sjettedel af dem, der tog
Borgerskab i Byen, var indfødte Københavnere, de fem
Sjettedele indvandrede. Saa hurtigt fyldte de fremmede
op paa de tomme Pladser, at Byen i 1728 ikke blot
havde naaet sit tidligere høje Folketal, men endogsaa
overskredet det med en halv Snes Tusinde.
I 1769 afholdtes den første Folketælling i Danmark,
og København kunde da opvise et Indbyggerantal af
92.571. Ju st ved det nye Aarhundredes Begyndelse over
skred Tallet det første Hundredetusinde; Folketællingen
d. 1. Febr. 1801 viste for København et Indbyggerantal
af 100.975.
Grundlaget for Byens Vækst var stadig den store
H a n d e l, som Beliggenheden ved Sundet og den gode
Havn fremkaldte. Byen vedblev, som i Absalons Tid,
at være »Købmændenes alfare Havn«. I en gammel Be
skrivelse over Danmark fra 1591 siges det, at Køben
havn drev en stærk Handel med Korn, Brænde, Voks,
Tjære og andet, som udførtes til alle Kystlande lige fra
Rusland til Spanien. Og nogle Aar senere giver en lybsk
Rejsende, Herman von Zesterllet, der besøgte København
i Aaret 1600, et malende Billede af Skibenes, som det
forekom ham, endeløse Tog gennem Sundet ved Dan
marks Hovedstad:
»Nær ved Havnen er en Stendæmning, som stræk
ker sig fra Strandbredden langt ud til Dybet, den kal
des Set. Anna Bro, og her er det meget bekvemt at
bade sig.
Her stod vi og saa paa den utrolige Mængde af
forbisejlende Skibe. Uagtet de tydelig nok gik for fulde
Sejl, saa kom det os dog i Førstningen næsten for, som
vi ikke ret vidste, om de stod stille eller gled frem, saa
jævnt og uophørligt kom der nye Fartøjer i samme Sted
og Stilling som de forrige, og altid var der lige mange;