37 / 650
Københavns Vækst og Udvidelse.
31
Slæder det store Fortrin i Brug og Næring, da bør og
af gode Patrioter betænkes dette, at den ene Stad i de
offentlige Byrder giver større Understøttelse end en hel
Provins«. Noget overbevisende Forsvar er dette i og
for sig ikke; thi det var jo ikke givet, at Statens Ind
tægter vilde blive mindre, fordi Opkrævningen af dem
fordeltes paa liere Steder.
Det var dog først i Trykkefrihedsperioden efter 1770,
at Drøftelsen af Københavns Betydning som begge Ri
gers Hovedstad rigtig tog Fart, og den fortsattes nu med
usvækket Kraft til ind i det 19. Aarhundrede. Det blev
da ikke blot Hovedstadens økonomiske Betydning for
det hele Statslegeme, men fuldt saa meget dens »Over
mod og Overdaadighed«, der blev taget Sigte paa.
N o r dm æ n d e n e hørte i denne literære Kamp til
Københavns afgjorte Modstandere. For dem var Hoved
staden en Blodigle, der udsugede alle Undersaatter til
Marv og Ben, og det særlige Hensyn, Regeringen tog til
København, var en aabenlys Tilsidesættelse af deres sær
lige Fæd reland1). Hos de danske Forfattere var Følel
serne overfor København af en mere sammensat Natur.
Dem kunde Hovedstaden paa samme Tid tiltrække og
frastøde som Tilfældet var med »Skilderiet«s Udgiver
Johan Werfel; eller de kunde blive stillede som G u ld -
b e rg , den senere Statsminister, der som Enevældens
overbeviste Tilhænger forsvarede Regeringens Politik
overfor Hovedstaden, men samtidig saa paa det frem-
hrydende Storstadsliv med saa strenge Øjne, som nogen
Nordmand. Under Navnet »Philodanus« beskæftigede
han sig i Smaaskrifter fra Aarene 1770—71 stærkt med
dette Spørgsmaal. »Jeg har nu«, siger han, »kendt Lan
det fra min skønsomme Alder at regne i 42 Aar og Ivø-
*) E. Holm: Hovedtræk af Trykkefrihedens Historie 1770—73.
S. 137—38.