HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Københavns Vækst og Udvidelse.

er lagt til et andet Babylon. Men alt dette gør ikke

København til Cirkulationens Centrum. Det bliver den

først, naar hele Landets Næringsvæsen er omordnet, den

størst mulige Frihed indført, Lovene fuldkommengjorte,

og de enkelte Dele stillede i det rette Forhold til hin

anden indbyrdes og til det hele Statssamfund. Da, men

ogsaa først da, kan København blive Centrum for Cir

kulationen, »ej alene af Penge, men af Varer, af Flid,

ja af borgerlige Dyder«.

»Flid og borgerlige Dyder« savnede altsaa Martfelt

lige saa vel som Guldberg i den Tids København, og

fra alle Sider i Samtiden høres den samme Dom. Livet

i Hovedstaden fremtraadte virkelig i disse Aar med et

Præg af Løssluppethed og Yppighed, som den Tids Skri

benter ikke bliver trætte af at forbavses over, og som

ogsaa for vore Øjne tegner sig saa meget kraftigere, som

det staar i den stærkeste Modsætning baade til den fore-

gaaende og til den efterfølgende Periode. F ra smaa og

trykkede Kaar i Begyndelsen og Midten af 18. Aarliun-

drede var man i Aarene efter 1760 ret pludselig naaet

ind i de udvortes set saa rige og glimrende Forhold, der

betegnes som »Struenseetiden« og »den glimrende Han

delsperiode«. Bige Aaringer og heldige Konjunkturer

bragte Penge til Landet og særlig til København. Han

del og Søfart tog et ukendt Opsving, og med de let

vundne Penge, som Folk endnu var uvante med at eje

og bruge, bredte megen taabelig Luksus sig helt ned i

Middelstanden. »Købmændene lod opbygge store Pa-

laier, holdt Heste paa Stald, havde sin snurbartede Kusk

og et Par Drabanter til at springe bag paa Vognen. En

hver Handelsbetjent holdt selv Ridehest, luslrerede hver

Dag, havde li Damer at give Foræringer til o. s. v .«1)

Men hvad enten Datidens Forfattere ansaa Køben-

x) Anført i »Illustr.

Tid.«

18(56—67, S. 137.