HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Københavns Vækst og Udvidelse.

bygges. Fæstningen var ikke officielt nedlagt, Demar

kationslinien var kun trukket tilbage, men ikke ophævet.

Mellem Fæstningsgraven og Søerne laa fremdeles det

aabne Glacis, som ikke maatte bebygges, og gennem

selve Volden var der endnu kun Passage ad de samme

tre Porte som i Middelalderen, Vester-, Nørre- og Øster

port. Byens Forbindelse med Omverdenen blev tilmed

yderligere hæmmet ved, at der for Passagen igennem

disse Porte skulde betales en Afgift, de saakaldte Port-

og Passagepenge. Men Skridt for Skridt begyndte dog

Fæstningen at give efter. I 1852 blev Passagen gennem

Portene givet fri for Fodgængere om Dagen, i 1853 til

lige om Natten. I 1855 anlagdes, ligeledes for Fod

gængere, en ny Vej over Volden med en Bro over Gra

ven ud for Set. Pedersstræde; Aaret efter begyndte Ned

rivningen af de gamle Fæstningsporte, og fra 1859 blev

al Færdsel igennem dem gratis. F ra den Tii3“ af var

Voldene uden Betydning for Byens Forsvar, og de stod

nu kun som historiske Minder og som smukke Spadsere

gange for Byens Befolkning. Over Gabet, hvor de svære

murede Fæstningsporte havde staaet, blev lagt lette Luft

broer, der tillod Passage fra Vold til Vold, — en af dem

kan endnu ses i Ørstedsparken, hvor den ligger som Bro

over Kanalen. I de samme Aaringer blev Flaadens Værf

ter og Magasiner flyttede bort fra deres ældgamle Plads

paa Gammelholm og lagte over paa Øerne ved Kristians-

havnssiden, og Gammelholm blev derefter udlagt til Be

byggelse i 1861. Refshaleøen paa Kristiansliavns Nord

spids blev dannet i 1868, og nye Inddæmninger paa-

begyndtes kort efter i Kallebodslrand.

Men endnu hvilede altsaa Fæstningens Haand over

den indre Del af Demarkationsterrænet inden for Søerne.

Det var dog ikke længer militære Hensyn, som holdt

dette Areal tilbage fra Bebyggelse, men alene et Spørgs-

maal om Penge. Staten var bleven opmærksom paa,