43 / 650
Københavns Vækst og Udvidelse.
37
Tilvækst af kun 500 Mennesker om Aaret. Plads til
disse blev skaffet derved, at man efter Bombardementet
havde hegyndt at bygge Husene højere end tidligere, —
21 Alen i Stedet for 18. Men omkring ved Aarhundre-
dets Midte var ogsaa dette 3 Alens Rum bleven udfyldt,
og da samtidig Folkeforøgelsen tog stærkere Fart-— den
voksede i Fyrrerne med gennemsnitlig 1000 Mennesker
om Aaret — begyndte det for Alvor at knibe med Plads.
Byen var ved at vaagne, styrket og forfrisket af den
lange Søvn. De magre Aar efter Statsbankerotten var
forbi, Følgerne af Krigen og Handelens Standsning var
overvundne og glemte. Og nu begyndte det 19. Aarhun-
dredes nye Teknik, der overalt har fremmet Storbyernes
Vækst, ogsaa at virke paa Danmarks Hovedstad.
I 1819 havde København set det første Dampskib
»Caledonia«. Et saadant Farløj var dog foreløbig kun
en Kuriositet, og Havnen og Bolværkerne var ikke ind
rettede efter den nye Trafik; de Dampskibe, som kom
til København, maatte ankre paa Reden, og Passagerer
og Gods bringes i Land i Baade. Endnu helt op i Fy r
rerne maatte man delvis hjælpe sig paa denne gammel
dags Maade; men i Halvtredserne indrettedes rummelige
Anlægspladser for Dampskibe ved Toldboden og Ivvæst-
husbroen, og fra nu af begynder Dampkraftens Betyd
ning at mærkes i Byen. I 1847 aabnedes Jernbanen til
Roskilde, i 1856 forlængedes den til Korsør. I 1854
kom København i telegrafisk Forbindelse med Ham
borg, Aaret efter med Sverig og Norge, og saaledes føl
ger nu Slag i Slag nye Opfindelser og Anlæg af nye
Kommunikationslinier, der snart bringer København i
lige saa let Forbindelse med hele Europa, som den før
var det med Sælland.
Vor Hovedstad stod atter foran en Opgangsperiode,
saa vældig og af saa indgribende Betydning for Byens
hele Karakter, at man maa gaa tilbage til Kristian V.s