49 / 650
Københavns Vækst og Udvidelse.
43
stadrettigheder, men med en Snes Tusinde Indbyggere.
Paa Sællandssiden havde Frederiksberg nydt godt af
Demarkationsliniens Flytning paa samme Maade som
København, og Solbjergs gamle Landsbymarker var hu r
tigt bleven bebyggede i Flugt med Nørrebro og Vester
bro. Nu er Frederiksberg den næststørste Kommune i
Landet og tæller nærved 90.000 Indbyggere. Og efter-
haanden som nye Jernbane- og Sporvejslinier lettede For
bindelsen, trak Hovedstadens Befolkning langs Jernskin
nerne længere og længere ud over Bøndernes Marker.
De gamle »Forstæder« blev Dele af den store By, de
nye Forstæder laa allerede ude i Valby, Brøndshøj og
Gentofte Sogne. Men Ulemperne ved at en tæt Befolk
ning af Købstadfolk, væsentlig Byarbejdere, levede under
Landkommuners Styrelse, blev stedse mere iøjnefaldende,
og en ny stor I n d lem m e ls e , den største, København
nogensinde havde oplevet, stod for Døren.
I 1901 blev B r ø n d s h ø j og V a lby forenede med
København. Fra Lersøen og Lygteaaen flyttedes Græn
sen mod vest ud til Kagsaa, Damhussøen og Harre-
strupaa, saa Frederiksberg kom til at ligge midt inde
paa Københavns Territorium, — en ny Enklave, »Dron
ningens Enghave« i større Stil. Aaret efter blev de to
S u n d b y e r paa Amager ligeledes en Del af København.
Det var et Areal af over 8000 Tdr. Land, som ved
denne vældige Udvidelse blev lagt ind under Byens Styre.
Hovedstadens Territorium voksede til det tredobbelte, og
med Frederiksberg iberegnet spænder den nu over om
trent IV
2
Kvadratmil. Her er Plads til megen fremtidig
Bebyggelse; men utvivlsomt vil der ogsaa blive Brug
derfor, selv
0111
Folketallet ikke vedbliver at stige i
samme Grad som hidtil.
Fremtidens Hovedstadsbefolkning vil forhaabentlig
kræve mere Boplads, end Fortidens har maattet nøjes
med. Saa længe den hele Befolkning skulde sammen-