47 / 650
Københavns Vækst og Udvidelse.
41
hvilke Kapitaler der var tjent ved Frigørelsen af Grun
dene uden for Søerne, og havde ikke Lyst til endnu en
Gang at forære en saadan Gave bort til nogle enkelte
Grundejere. Regeringen forelagde derfor i 1860 et Lov
forslag om, at Staten skulde overtage alle Ejendommene
paa den tilbageværende Del af Demarkationsterrænet til
de gamle Priser, og derpaa selv realisere Arealerne, naar
Fæstningsservituten var faldet bort. Forslaget blev ved
taget i Landstinget, men strandede i Folketinget. Nogle
Aar senere forsøgte da Regeringen at naa det samme
Maal ad en anden Vej; dens nye Forslag gik ud paa,
at de private Ejere vel beholdt deres Jorder, men med
Forpligtelse til at afgive Halvdelen af den Værdistigning,
der vilde indtræde, naar Servituten faldt bort, til Stats
kassen. I denne Skikkelse blev Forslaget vedtaget i 1867.
Efter Vurdering fastsattes Værdistigningen for samtlige pri
vate Ejendomme mellem Fæstningen og Søerne til noget
over 4 Millioner Kroner, hvoraf Staten altsaa fik godt
2 Millioner som sin Part.
Saaledes kunde nu endelig hele Fæstningsterrænet
bebygges, og i Løbet af faa Aar skød de nye Vold-
k v a r t e r e r op af Jorden. Den første Rygning derude
var Kommuneskolen i Nansensgade, der blev opført 1869.
Selve Fæstningsværkerne overdroges i 1870 til Køben
havns Kommune, og Sløjfningen af dem blev paabegyndt
i 1872. I den Linie, hvor de gamle Volde og Grave
strakte sig, ligger nu en Række Parkanlæg, afvekslende
med Reboelseskvarterer og offentlige Rygninger. Færd
selens Hovedaarer strækker sig nu uden nogen Hindring
fra Ryens Hjerte til de yderste Forstæder; og de tre
Søer, som engang dannede Bymarkens Grænse, ligger
nu midt inde i den sammenhængende By.
Folketallets vældige Stigning viser, at Udvidelsen
var nødvendig og uopsættelig. Som nævnt havde Byen
i 1840 kun 120.000 Indbyggere, i 1860 155.000. Men i