HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Københavns Vækst og Udvidelse.

de næste 20 Aar steg Tallet til 235.000 i 1880, derefter

til 312.000 i 1890 og til 360.000 i 1901. I 1906 var det,

iberegnet de sidst indlemmede Distrikter, 426.000, og

naar Frederiksberg medregnes, rummer Hovedstaden

over en halv Million Indbyggere. København er »rela

tivt set Europas største Hovedstad«.

Medens Bebyggelsen saaledes sprængte alle gamle

Hindringer og bredte sig over Bykommunens hele Areal,

vedblev de ydre Grænser at holde sig uforandrede. Siden

Kristianshavns Indlemmelse i 1674 var Københavns Om-

raade ikke vokset. Den eneste Tilvækst, Byen modtog,

var Tilbageerhvervelsen af D r o n n i n g e n s E n g h a v e og

nogle andre smaa Jordstykker uden for Vesterport, ialt

15 Tdr. Land, som Magistraten i 1621 havde afstaaet til

Kongen mod Erstatning i Ryvangen (se S. 12). Kri

stian IV vilde bruge disse Jorder som Led i nye Be

fæstningsanlæg og havde derfor helt udsondret dem fra

Københavns Bystyrelse og henlagt dem dels til Hvid

ovre, dels til Frederiksberg Sogne. Befæstningsplanerne

var forlængst opgivne, men de smaa Enklaver paa Kø

benhavns Grund vedblev i halvtredie Hundrede Aar at

henregnes under Amtets Jurisdiktion. Først i 1867 blev

Kommunalbestyrelsen ved kongelig Resolution bemyn

diget til at indlemme disse Jordstykker, efterhaanden

som Ejernes Samtykke dertil kunde erhverves, og i Lø

bet af den næste Snes Aar faldt de da enkeltvis ind

under Københavns Kommune, de sidste af dem i 1888.

Men en saadan Opsugning af fremmede Elementer

i Byens Legeme skaffede jo ikke dens Indbyggere nye

Bopladser, og snart var Befolkningen vokset saa stærkt,

at selv Bymarkens Ydergrænser ikke længer kunde om

spænde den. Paa Amager var allerede Tusinder af Kø

benhavnere vandret ind i den nordlige Del af Taarnby

Sogn og havde der omdannet de to gamle Landsbyer

Sundbyøster og Sundbyvester til en Købstad uden Køb