42
Københavns Vækst og Udvidelse.
de næste 20 Aar steg Tallet til 235.000 i 1880, derefter
til 312.000 i 1890 og til 360.000 i 1901. I 1906 var det,
iberegnet de sidst indlemmede Distrikter, 426.000, og
naar Frederiksberg medregnes, rummer Hovedstaden
over en halv Million Indbyggere. København er »rela
tivt set Europas største Hovedstad«.
Medens Bebyggelsen saaledes sprængte alle gamle
Hindringer og bredte sig over Bykommunens hele Areal,
vedblev de ydre Grænser at holde sig uforandrede. Siden
Kristianshavns Indlemmelse i 1674 var Københavns Om-
raade ikke vokset. Den eneste Tilvækst, Byen modtog,
var Tilbageerhvervelsen af D r o n n i n g e n s E n g h a v e og
nogle andre smaa Jordstykker uden for Vesterport, ialt
15 Tdr. Land, som Magistraten i 1621 havde afstaaet til
Kongen mod Erstatning i Ryvangen (se S. 12). Kri
stian IV vilde bruge disse Jorder som Led i nye Be
fæstningsanlæg og havde derfor helt udsondret dem fra
Københavns Bystyrelse og henlagt dem dels til Hvid
ovre, dels til Frederiksberg Sogne. Befæstningsplanerne
var forlængst opgivne, men de smaa Enklaver paa Kø
benhavns Grund vedblev i halvtredie Hundrede Aar at
henregnes under Amtets Jurisdiktion. Først i 1867 blev
Kommunalbestyrelsen ved kongelig Resolution bemyn
diget til at indlemme disse Jordstykker, efterhaanden
som Ejernes Samtykke dertil kunde erhverves, og i Lø
bet af den næste Snes Aar faldt de da enkeltvis ind
under Københavns Kommune, de sidste af dem i 1888.
Men en saadan Opsugning af fremmede Elementer
i Byens Legeme skaffede jo ikke dens Indbyggere nye
Bopladser, og snart var Befolkningen vokset saa stærkt,
at selv Bymarkens Ydergrænser ikke længer kunde om
spænde den. Paa Amager var allerede Tusinder af Kø
benhavnere vandret ind i den nordlige Del af Taarnby
Sogn og havde der omdannet de to gamle Landsbyer
Sundbyøster og Sundbyvester til en Købstad uden Køb