53 / 650
FRA 1807.
Af J. C. Drewseric: Optegnelser.
Johan Christian Drewsen var født 23. Decb. 1777. Han under
vistes privat hjemme. »Min første Lærer«, fortæller han, »var en
theologisk Candidat Winter — Fader til den nulevende Digter, Chri
stian W inther — en Mand af lidet Genie, og jeg troer ude af Stand til
at lære et Par dovne Drenge Noget. Ham havde vi i adskillige Aar.«
Saa blev Læreren Præst — »han skulde egentlig have været Musicus,
thi han spillede godt paa Claver og Fløite og aflokkede denne i Sand
hed fortryllende Toner, og havde saa fint Gehør, at han strax spillede
enhver Melodie han hørte, naar den giorde Indtryk paa ham«. I
Mallings Store og gode Handlinger læste og genlæste den unge Drew
sen, da Læselysten vaagnede i ham, Afdelingerne: Kækt Mod, Snild
hed, Tapperhed og kunde dem til sidst udenad. »Min Indbildnings
kraft opflammedes«, siger han; »mit letopvarmelige Blod bruste; jeg
vilde blive en Helt, lykkelig om jeg kunde udgyde mit Blod for Fædre
landet«. I Steden for at blive Papirmager— hans Fader ejede Papir
værket paa Strandmøllen — vilde han nu være Officer. Omtrent 18
Aar gammel sagde han det til sin Fader. »Jeg troer ikke, at hverkefi
hans eller Nogens Bønner vilde rokket m it Forsæt, men jeg blev for
elsket, og dette gav Piben en anden Lyd«. Hans Fader tillod, at han
friede til Ophelia Bosing, og da han var bleven forlovet med hende,
blev han »skreven i Papirmagerlære«. Tre Aar efter blev han gift,
»og først da jeg blev gift og følte mig lykkelig ved min Ægtefælles
Side, først da blev jeg en Mand«. Af sin Fader fik han overladt en
Bondegaard i Smidstrup, »og der blev den Kiærlighed til Agerbruget,
som siden aldrig har forladt mig, grundlagt«. Senere købte han sam
men med Faderen en større Gaard i Lundtofte. Da Landeværnet i
1801 oprettedes, fik han sin Faders Tilladelse til at indtræde som Of
ficer i dette Korps. »Jeg kom nu i Exercerskolen, lærte at exercere
og commendere, men vi Landværnsofficerer kunde ikke faa Lov at
blive saalænge i Skolen, som vi ønskede og behøvede, thi de andre