48
Fra 1807.
Officerer saa paa os med Ærgrelse over, at vi saaåuW pludseligt vare
bievne deres Kammerater«.
Saa fortæller han i de Optegnelser, hvorfra ogsaa de ovenstaa-
ende Citater er tagne, og som nu tilhører hans Børnebørn:
1807 kom og Kiøbenhavn beleiredes. Den anden
Battaillon, hvorved jeg stod, commenderedes til Kiøben
havn, og jeg var saaledes saa lykkelig, ei at være med
ved Kiøge.
Vi havde havt saa langvarig Fred, da Krigen nu
udbrød, og vi vare saa visse paa, at i Kiøbenhavn var
fuldkommen Sikkerhed, at jeg ei blot tog Kone og Børn
med mig til Kiøbenhavn, men at min Fader ogsaa sendte
sin Kone og mine Halvsødskende derind .1) Den eneste
Angst jeg havde — thi jeg troede vi skulde forsvare os
til det Yderste — var at vi skulde komme til at mangle
Vand, da det var at forudsee, at Fienden vilde afskiære
Vandrenderne, og jeg fyldte derfor alle de Kar og F la
sker med Vand, som jeg kunde skrabe sammen.
En eller to Dage efter at Englænderne vare landede,,
stode de allerede for Kiøbenhavn, og Communicationen
var ganske afbrudt med Landet; men da man havde
forsømt at afbrænde Forstæderne, saa skete nu flere Ud
fald, for at hindre Fienden fra at sætte sig fast i disse,
og da ved Svanemøllen var oprettet engelske Batterier,
der vare til stor Hinder for vore Kanonbaades Operatio
ner, saa besluttede Peyman, at forsøge at tage disse Bat
terier. Der havde nemlig nogle Dage iforveien fundet
en Søefægtning Sted, hvori vor Marine haandthævede sin
gamle Roes og drev den langt overlægne Fiende tilbage,
men standsedes ved Batterierne ved Svanemøllen. Denne
*) Ejeren af Strandmøllen Chr. Drewsen var 29. Juni 1792, 47 Aar
gammel, bleven gift med den c. 15aarige Anna Christine Dorothea Las
sen, der blev hans tredje Hustru. Hun døde 23. April 1852, 42 Aar
efter Manden. Stifsønnen giver i sine Optegnelser en Karakteristik af
hende. (Se i øvrigt om hende: Vor Ungdom 1896 S. 563 ff.)